Controlled Traffic Farming forkortes CTF, og på sommerens CTF Europe konference i Tjekkiet, var der erfaringsudveksling fra hele verden omkring de faste kørespor i marken.
Undersøgelser fra engelske Harper Adams University viser interessant udbyttefremgang i kornavl, når trafikken er begrænset til hundred procent faste kørerspor.
- Vores praktiske undersøgelser fra vinterhvede i Tjekkiet viser, at der ved eksempelvis pløjning, og andet tilfældig trafik på marken, vil blive overkørt 85 procent af marken. Ved reducerede jordbehandling, hvor der kommer en bedre arbejdsbredde på eksempelvis stubharven frem for ploven, reduceres tallet til 65 procent. Ved direkte såning, uden bearbejdning af jorden inden såning, er tallet helt nede på 45 procent, fortæller Dick Godwin, fra Harper Adams Unversity i England.
Han fremhæver også, at der ved eksempelvis sætning af kartofler vil være et overkørt areal på hele 94 procent.
Knap 20 procent
Jorden har rigtig meget at sige for potentialet for udbyttefremgang, og jo lettere jorden er til at blive komprimeret, jo større gevinst er der at hente i de faste kørerspor.
Harper Adams Unversity har foretaget forsøg i forskellige faste køresporsystem, hvor konklusionerne fortæller, at der i vinterhvede i England på stiv lerjord er en udbyttefremgang på 15 procent i et kontrolleret system i marken på seks meter, hvilket svarer til 30 procent overkørt areal på marken, mens der i et ni meter system kun køres på 15 procent af marken. Her er udbyttefremgangen på 19 procent sammenlignet med tilfældig trafik på marken.
- Vi høstede 1,39 ton pr. hektar mere på marken med de ni meter faste kørespor, hvilket må siges at være ganske imponerende.
Over 250 hektar
Hans Alvemar fra det svenske universitet i Uppsala har lavet undersøgelser, som viser den økonomiske fordel i de faste kørespor ud fra bedrifternes størrelse, og her viser hans undersøgelser, at CTF kun kan svare sig for mindre bedrifter, hvis man holder udbyttefremgangen op imod maskinomkostningerne:
- At omlægge trafikken til faste kørespor i seks, otte eller ni meter faste systemer har en stor økonomisk konsekvens i dyrere maskiner, og vores undersøgelser viser, at bedriften skal være over 250 hektar, før der er en økonomisk fordel.
Undersøgelserne bygger på reduceret jordbearbejdning i vinterhvede, byg og raps. Maskinomkostningerne er ifølge Hans Alvemar 2.384 kroner pr hektar for en bedrift på 250 hektar ved kørsel med reducerede jordbearbejdning uden faste kørespor, hvor det vil koste knap 3.000 kr. pr. hektar for samme bedrift med kontrolleret trafik i faste kørespor.
Regnestykket ser dog markant bedre ud for bedrifter på 500 og 750 hektar, hvor maskinomkostningerne næsten er lige store på bedrifter med faste kørespor og bedrifter uden.
- Der skal dog også lægges til, at der med faste kørespor er en stor brændstofmængde at spare, som vi ikke har helt færdige tal på endnu, fortæller den svenske forsker.
