I fremtiden vil Horsch holde sprøjtebommen stabil, selv over områder i marken, hvor afgrøden mangler. Desuden undgår den selv de største forhindringer på marken.

På Agritechnica er Horsch blevet præmieret for et nyt intelligent laser system, som er monteret på de selvkørende sprøjter, og scanner marken for forhindringer, og derefter retter bommen ind efter de forhindring som må komme på marken - eller helt stoppe kørselen med sprøjten, hvis chaufføren eksempelvis overser en telefonmast eller vindmølle.

Systemet er navngivet BommSight.

Holder bommen stabil

Laseren er placeret midt på kabinen og scanner marken 20 meter til hver side og cirka 15 meter foran sprøjten. Baseret på data fra laseren, styres sprøjtebommens laser, og bommen holdes stabilt over afgrøden i hele bredden.

Hvis der eksempelvis er et område på marken, hvor afgrøden mangler i et lille område i den ene side af sprøjten, så vil bommen ikke automatisk dykke ned i afgrøden, men forblive over afgrøden i hele bombredden, da scanneren måler afgrødens "huller" som egentligt huller, og ikke som en lavere afgrøde, som bommen skal korrigere for.

Hvis der ved en brønd eller lignende er placeret en pæl, så vil scanneren også opfange det, og vil automatik hæve bommen over forhindringerne.

Standser sprøjten

Scanneren kan også opfange større genstande, og advare chaufføren. Hvis han eksempelvis overser en vindmølle, telefonmast eller lignende, som sprøjtebommen vil kollidere med, så kan scanneren gå ind og bremse transmissionen på den selvkørende sprøjte, så et sammenstød undgås.

Horsch fortæller, at BoomSight også vil tilbydes til trailersprøjter og dermed monteres på traktorer, men om systemet her vil gå ind og bremse traktoren i arbejdet for at undgå sammenstød med eksempelvis en vindmølle er dog tvivlsomt.

Hvis du læser denne historie fra mobil eller tablet, kan du se videoen her.