- Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Vi har hele tiden været overbevist om, at vi den gang fulgte reglerne, og det var også derfor, vi valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen og efterfølgende at appellere dommen fra EU-Retten til EU-Domstolen.

Det siger EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner efter at der er faldet en endelig afgørelse i sagen om de danske brakregler og kontrollen af dem i årene 2002 til 2004.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen betød, at Danmark i 2009 måtte betale 750 millioner kroner udbetalt landbrugsstøtte tilbage til EU-Kommissionen, da denne mente, at den danske administration af brakreglerne i perioden ikke levede op til EU's regler.

Pengene blev betalt tilbage, men der blev kæmpet for at få dem tilbage. Den kamp er nu slut.

EU-Domstolens dom kan ikke appelleres til en højere instans. Dermed sættes der nu det endelige punktum i sagen.