Det har haf alvorlige konsekvenser for de polske svineproducenter, at der er fundet afrikansk svinepest i nogle af landets vildsvin. Det har nu resulteret i, at EU vil gå ind og støtte producenterne økonomisk. Det beretter svenske atl.nu.

Sygdommen er fortsat kun konstateret i to vildsvin ved den hviderussiske grænse, men den frygtede sygdom har haft så stor negativ indflydelse på eksporten, at priserne er presset helt i bund. Derfor griber EU nu ind.