På den kommende Agritechnica-messe i Hannover  vil Firestone for første gang i Europa præsentere det gigantiske DT23 dæk, der  fremstilles af Firestone i USA og er udviklet til de nyeste generationer af traktorer med over 500 hk. Det oplyser Firestone i en pressemeddelelse.

DT23 har en udvendig diameter på 2,32 meter, et bredde profil forhold på 850/75 samt en fælgdiameter på 42” (107 cm). Dækket vejer 510 kg og har en bæreevne på 9,5 ton ved en hastighed på op til 50 km/t og et dæktryk på 1,6 bar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DT23 anvender Firestone’s nye AD “Advanced Deflection” teknologi, der gør, at dækket kan bære større vægt med et større kontaktareal end standard radialdæk.

Det større kontaktareal giver landmanden en række fordele; bedre trækkraft, der medfører mindre tid i marken og reduceret brændstofforbrug; mindre komprimering af jorden, hvilket er særlig værdifuldt med tungt materiel samt større bæreevne end standard radialdæk ved samme dæktryk.