Lyt til artiklen:

Producerer dæk tæt på kunden

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Mitas har inden for få år formået at få en fod inden for hos en lang række producenter af mejetærskere, traktorer og landbrugsredskaber.

- Lige nu monteres der Mitas dæk på halvdelen af de mejetærskere, der produceres i Europa, og på traktorerne monteres der Mitas dæk på hver fjerde traktor, der forlader de europæiske fabrikker, siger Elio Bartoli, præsident EMEA og Global OEM og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi udvikler til stadighed vore bånd til producenterne og arbejder samtidig hårdt på at blive førstevalget, når slutbrugeren skifter dæk på deres landbrugsmaskiner.

Producerer i Europa

Mitas har produktionsfaciliteter tre forskellige steder i Europa, samtidig med, at de også har fabrikker i Nordamerika og Indien.

- Vi producerer dækkene, der hvor de sælges og anvendes. Det bringer os tæt på kunderne, og vi nedsætter samtidig vores CO2-aftryk, når vi ikke fragter dækkene fra den ene verdensdel og til den anden, siger Elio Bartoli.

Nye og større dæk

Mitas viser på Agritechnica både nye og større dæk. Til traktorer viser virksomheden nye størrelser i dækserie HC 2000. Dækket er et VF dæk, der i forhold til et standarddæk kan bære 40 procent mere eller køre med 40 procent lavere dæktryk. Dækket der blev vist på standen var ny topmodel i serien og er i dimensionen 710/70R42. Dækket er designet til traktorer på omkring 300 hestekræfter.

Til mejetærskere og stor selvkørende gyllemaskiner viste Mitas dækket HC 3000 CFO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dækket er med afrundede skuldrer og kommer i størrelsen VF 1000/65R32. Vi ser større og større mejetærskere og selvkørende gyllemaskiner, og på disse maskiner vil dækket med VF-teknologien for alvor komme til sin ret, siger Alessio Bucci, produkt marketingmanager hos Mitas.