Agritechnica

Mejetærskere, finsnittere samt roe- og kartoffeloptagere bliver til stadighed større og tungere. Det kræver dæk med stor bæreevne, og derfor har Vredestein udviklet det nye Traxion Harvest til netop disse maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dækkene er med det velkendte Vredestein Traxion mønster, og i udviklingen af dækket der lagt vægt på, at det skal kunne klare de forskelige belastninger, som dæk på en høstmaskiner udsættes for. Eksempelvis har der i udviklingen af dæksiderne været fokus på både stabilitet, fleksibilitet, og gummiblandinger som forhindrer at eksempelvis skarpe stubbe beskadiger dæksideren, siger Henrik De Koning, områdechef for offroad dæk hos Vredestein.

Det ny Traxion Harvest kommer i seks størrelser. Tre størrelser er designet med CHO-teknologi.

- CHO betyder Cyclic Harvesting Operation, og dækker over en teknolog hvor dækket med et lavere dæktryk kan bære mere ved cyklisk arbejde, som når korntanken på mejetærskeren skiftevis er tom og fyldt, forklarer Henrik De Koning, og tilføjer:

- De tre CHO varianter i Traxion Harvest kan med et dæktryk der er tyve procent lavere klare en belastning der er seks procent højere. Det lavere tryk giver dækket en større bæreflade og trækkraften forøges.

Bløde og hårde overflader

Til læssemaskiner som teleskoplæsser, rendegravere og kompakte hjullæssere kommer Vredestein nu med specialløsninger til både hårdt og blødt underlag

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traxion Versa er løsningen fra Vredestein til læssemaskiner, som anvendes i marken og som allround maskiner.

- Dækket er med Traxion mønster, hvor der på midten af dækket er en slidzone, som giver god komfort på landevejen og lang levetid på dækket. For at give trækkraft og en god selvrensning åbner mønstret sig op ud med dæksiderne, forklarer Henrik De Koning.

Vredestein Endurion er designet til læssemaskiner, som arbejder på hårde overflader som beton og asfalt. For at give maskinen stabilitet og maksimere dækkets levetid, er næsten halvdelen af slidbanen dækket af gummi.