På Nyholm ved Grønbjerg i Vestjylland byggede Marianne og Bjarne Vestergård Hansen i 2010 en helt ny løsdrift til køerne, og det har betydet, at de har beholdt alle køer i besætningen. Det er noget, der ifølge Bjarne Vestergård Hansen kan have påvirket både ydelse og ikke mindst celletallet. Det siger han i den nyeste udgave af Bovilogisk, der udkommer den 19. august.
Køerne burde ellers ikke have noget klage over, for der er tænkt på kokomforten i den nye stald. Der blandt andet er indrettet med sandbåse, regulerbart gardinsystem og dybstrøelsesafsnit.
Indtil for et par år siden har koantallet været på 70 køer, men den kommende staldudvidelse krævede flere dyr.
Der er ikke indkøbt dyr, så de ringeste dyr er også beholdt. Og dermed også køer med et ekstremt højt celletal − de såkaldte millionærer. Der er lang vej fra 70 til 200 køer, så der er desuden brugt noget kønssorteret sæd.
- Vi har en strategi om ikke at købe dyr ind, hvis det kan undgås. Der har været et par besætninger, som vi har hørt til, men de var allerede solgt, fortæller Bjarne Vestergård Hansen.
Der har således ikke decideret været slagtedyr de seneste par år. Og der er et stykke vej endnu, til at der bliver sendt køer til slagt. Marianne og Bjarne Vestergård Hansen forventer nemlig inden for den nærmeste fremtid at opfylde staldens kapacitet til de 200 køer, som der er godkendelse til.
Kokomfort giver ekstra arbejde
Bjarne Vestergård Hansen har altid været betaget af sand i sengebåsene, og han ville også gerne have haft det i den gamle stald, men med kanalrundskyl ville det ikke komme til at fungere.
- Der ville hverken kunne fås sand ind eller ud af stalden, fortæller han.
I den nye stald køres der et træk sand ind hver tredje uge. Oven på spalterne kører en skraber, og under spalterne er der linespil. Skraberen kører otte gange i døgnet, og der er lige rigeligt med arbejde til, at den kan nå det. Det er også grunden til, at den kun kører inde ved sengebåsene. Planen er, at der skal investeres i yderligere en skraber.
Bjarne Vestergård Hansen oplever desuden, at det er lidt drøjt for skraberen at køre i sandet.
- Hvis sandet bliver for tørt, har det problemer med at komme igennem spalterne, fortæller han.
I foråret var det således nødvendigt at køre en tur med bobcatten en enkelt gang for at skrabe spalterne.
- I det daglige ville det nok være nemmere med madras og savsmuld, men det er jeg ligeglad med, for jeg bryder mig ikke om madrasser, siger Bjarne Vestergård Hansen og tilføjer:
- Vi har ingen tykke haser overhovedet.
Sengebåsene bliver rengjort, hver gang der malkes − det vil sige tre gange om dagen. Er der komøg, smides det ud på spalterne, mens det våde sand smides op foran, hvor det ligger og bliver tørt.
- Det tager selvfølgelig mere tid, end hvis der skulle skrabes ned fra en sengebås. Men køerne skulle gerne kvittere for det med et lavere celletal på længere tid, siger Bjarne Vestergård Hansen.
Han bemærker, at sandet allerede har haft en positiv indvirkning på bentøjet – der er for eksempel næsten ingen digital dermatitis i besætningen længere.
- Sådan burde det også være med celletallet, konstaterer Bjarne Vestergård Hansen og tilføjer:
- Men vi må erkende, at det har været en sejere kamp, end vi først havde troet. Med hensyn til celletal og yverbetændelser har vi førhen været en del plaget. Og vi havde håbet, det forsvandt med sand i sengebåsene, men det forventede fald er ikke kommet endnu.
Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. august. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
