Veterinærrejseholdet er begyndt at kontrollere, hvordan de praktiserende dyrlæger overvåger landmændenes egenkontrol af dyrevelfærden. Med kontrollen følger en regning på 8.843 kroner " hvem skal mon betale den?

Alle dyrlægerne er blevet pålagt at gennemføre kontrol af landmændenes egenkontrol af dyrevelfærden. For at tjekke om dyrlægerne nu også lever op til kravet, udtager Fødevarestyrelsens Veterinærrejseholdets siden årsskiftet årligt 400 dyrlæger til kontrol.

De 400 dyrlæger er dem med fleste sundhedsrådgivningsaftaler, og kontrollen består både af et varslet besøg på praksisadressen og af ét gårdbesøg hos én af dyrlægens kunder.

- Veterinærrejseholdet skal se besætningens daglige drift og håndtering af egenkontrollen. Vi vælger dog at anmelde besøget ved at ringe til besætningsejeren, umiddelbart før vi kører fra dyrlægepraksis for at sikre, at der er nogen hjemme, fortæller leder af veterinærrejseholdet, Flemming Kure Marker og fortsætter.

- Det er ikke noget krav men absolut det bedste, at dyrlægen deltager i gårdbesøget, da det dyrlægens arbejde, vi har fokus på.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I opstarten, det vil sige i 2011, er kontrollen dialogbaseret. Hvis der er behov for sanktioner, har Rejseholdet mulighed for at lave indskærpelser, påbud og i værste tilfælde politianmeldelser. Indtil nu er der ikke givet sanktioner.

8.843 kroner i gebyr

Det er ikke nyt, at de praktiserende dyrlæger bliver kontrolleret af myndigheder, men det er nyt, at de skal betale gebyr for det.

- Egenbetalingen er en politisk beslutning, som Veterinærrejseholdet ikke har noget at gøre med. Beløbet på 8.843 kr. dækker både over selve kontrolbesøget, forberedelser, sagsbehandling, kørsel og et overhead til Fødevarestyrelsens administration på 64 procent, som er standard, siger Flemming Kure Marker.

Formand for praktiserende dyrlægers arbejdsgiverforening, dyrlæge Anders Høegh, Videbæk vil helst være gebyret foruden, men det er åbenbart en trend hos politikerne i disse sparetider.

- Sådan er det bare. Det er en omkostning for dyrlægerne, som de fleste af os nok vil sende videre til kunderne – der er ikke andre til at betale. Men det er op til den enkle dyrlæge, siger han og understreger, at han faktisk er mere ked af, at dyrlægerne overhovedet er blevet pålagt at kontrollere deres kunder.

Dyrlæger bør effektivisere

Formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, Lindhart B. Nielsen er helt uenig. Han mener ikke, dyrlægerne bare skal videresende regningen til landmændene.

- Omkostningen er dyrlægens. Jeg kan heller ikke bare videresende mine omkostninger til kunderne på det internationale marked, fastslår han og tilføjer.

- Som landmænd må vi hele tiden effektivisere os ud af de ekstra byrder, vi pålægges. Det kan dyrlægerne også lære noget af – og det gør de da også ved at specialisere sig og gå sammen i større praksis.

Lindhart B. Nielsen opfordrer i det hele taget landmændene til at vurdere pris, kvalitet og kemi med dyrlægen. Er man ikke tilfreds, bør man finde en anden besætningsdyrlæge. Dyrlægebesøget er på lige fod med rådgivning og foder en investering, som skal give et ordentligt afkast.  

- Egenkontrollen af dyrevelfærden, som landmændene er blevet pålagt, er et udmærket værktøj til at undgå at landmand, dyrlæge og myndigheder taler forbi hinanden omkring dyrevelfærd.

- I bund og grund er egenkontrollen og dyrlægernes kontrol af den bare en naturlig del af den etablerede sundhedsrådgivning, som ikke bør udløse en større regning fra dyrlægen, understreger han.