En kernezone på tre kilometer er afspærret, og en svinebedrift indenfor denne zone er under observation for afrikansk svinepest, skriver ISN.

Distriktsadministratoren i Spree-Neisse-distriktet, Harald Altekrüger, meddelte i dag på en pressekonference, at opdagelsen af det smittede vildsvinekadaver i Tyskland skete i en høstet majsmark. En kernezone på tre kilometer omkring findestedet er nu indhegnet. Derudover der blive oprettet en forbuds-zone med forbud mod indrejse og høst, for at forhindre at yderligere vildsvin vil sprede sygdommen. Derudover vil der blive etableret en farezone med en radius på 15 kilometer og en bufferzone på 30 kilometer i radius.

Én svinebedrift er beliggende indenfor kernezonen og 17 svineproducenter er i farezonen. Der er arrangeret prøveudtagning på alle bedrifter. Desuden skal der laves en eftersøgning og afskydning af vildsvin i alle zoner.

Harald Altekrüger understregede, at der har været intensiv kommunikation med det nærliggende Oder-Spree-distrikt, da en større del af farezonen også går ind i dette distrikt.