Abonnementsartikel
I den kommende tid kan du følge med i, hvordan svineproduktionen kører hos Goodvalley i Polen.
Hyo har fået ny staldskribent. Det er Morten Noe på 24 år. Han er én af seks produktionsmanagere, der tager sig af den store svineproduktion hos Goodvalley i Polen. Goodvalley producerer svin på 30 farme, fordelt på to regioner i den nordlige del af Polen. I alt er der 24.000 søer, der producerer 700.000 smågrise, hvoraf en halv million senere slagtes på koncernens eget slagteri i Przechlewo.
Morten Noe er manager på Koczala, som er Goodvalley største so-site. Her har han ansvaret for 8000 søer med opformering og 55 medarbejdere. På farmen er der desuden 800 renracede søer, alle dyr er avl fra Danish Genetics.