Abonnementsartikel
Teknologisk Institut arbejder med verificering og karakterisering af effekten af biostimulanter i landbruget. Verificeringen skal bekræfte produkternes effekt -til gavn for landmændene, mens karakteriseringen skal hjælpe firmaerne med at udvikle bedre og mere optimale produkter til landbruget.
Biostimulanter anvendes som en coatning af frø eller sprøjtes ud på planter eller jord for at forbedre afgrødens vitalitet, udbytte, kvalitet og tolerance overfor abiotisk og biotisk stress. Effekten af biostimulanter bliver ofte undersøgt under kontrollerede laboratorieforhold eller via udbytteforskelle i traditionelle småparcelforsøg i marken. Ved disse afprøvningsmetoder tages der ofte ikke højde for den kompleksitet, der er i det naturlige miljø. Det er ofte svært at påvise produkternes effektivitet via markforsøg med småparceller. Derfor har Teknologisk Institut arbejdet på nye metoder til at eftervise resultater, som ses under kontrollerede forhold i større skala i marken. Projektet er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.