Planteavlen i Danmark har i mere end 100 år været baseret på solid viden fra forsøg i marken både på forsøgsstationer og i praksisnære forsøg hos landmændene selv, de såkaldte Landsforsøg, som gennemføres af Seges i samarbejde med Teknologisk Institut og de lokale rådgivningscentre. Forsøgene har gjort det muligt for landmændene at være først med de bedste sorter samt gødsknings- og sprøjtestrategier. Ressourcerne til gennemførelse af markforsøg er i løbet af de seneste år blevet reduceret såvel i offentligt som privat regi til trods for, at landbruget særligt i dag står overfor store udfordringer, der kræver ny viden. Dansk landbrug er i stigende grad presset til en mere effektiv og samtidig miljøskånsom produktion. Dansk landbrug forventes også at gennemgå en øget teknologisering og automatisering baseret på sensorer og store mængder data.

Der er derfor behov for at udvikle næste generations markforsøg ved at finde nye og mere effektive måder til dels at gennemføre forsøg på og dels at hente mere viden ud af markerne, særligt vedrørende anvendelsen af nye teknologier. Teknologisk Instituts division AgroTech har iværksat to projekter, 'Højteknologiske Markforsøg' og 'Nye afgrødeanalyser', som har til formål at udvikle, teste og implementere nye teknologier til brug i markforsøgene. Projektet er støttet af resultatkontraktmidler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Få adgang til hele artiklen

Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Få adgang nu
Allerede abonnent?
* Efter første måned fortsætter abonnementet automatisk til normalpris - 179 kr. pr. md inkl. moms.
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.