Der er mange steder i grisens vækst, hvor bare et lille udsving, kan få fatal konsekvens, og sætte grisen ud af spillet.

Uden mad og drikke duer helten ikke! Vi kender alle ordsproget og det giver det sig selv, at den rette foder- og vandtildeling er særdeles vigtige forudsætninger for god sundhed og trivsel hos både soen og grisen i vækst. Men at give søer og grise i vækst det rigtige foder og godt med vand, gør det ikke alene. Sygdomskontrol spiller også ind på slutresultatet, ligesom der til enhver tid må og skal tages udgangspunkt i management faktorer, der påvirker kvaliteten af startproduktet. Det lyder ligetil og ganske logisk - men er alligevel ikke altid lige let at omsætte i dagligdagen på staldgangen.

Vand er det vigtigste

Det kan ikke siges for tit - rent og frisk drikkevand og i den rette mængde, er simpelthen en nødvendig forudsætning for god og trivsel og vækst, både i soholdet, i klimastaldene og slagtesvinestaldene. Dagligt tilsyn med at alle drikkenipler fungerer og at vandtrykket er i orden, bør være en fast integreret del af arbejdsplanen.

citat start

...Fire liter pr. minut skal en vandventil til søer således kunne levere...

citat slut

Hvad er så rent og frisk drikkevand? I sagens natur så rent, at enhver af os kan tage et glas fra hanen og drikke det uden problemer. Langt de fleste gange, vi i Porcus har målt vandkvalitet i en besætning, da har det sjældent været et problem med rent drikkevand fra hovedhanen - men da nogle gange har det vist sig at være en anden historie med vandprøven inde fra sektionen. Det giver sig selv, at en vandprøve udtaget ved en drikkeventil/nippel vil have et højere bakterieantal på grund af skidt og møg i nærmiljøet. Derfor udtages en vandprøve i sektionen fra sted på rørstrengen i sektionen, hvor vandforsyningen til drikkeventil kan kobles fra.

Nogle gange er der ved udtagning af prøven, slet ikke tvivl om, at der sidder skidt i vandrørssystemet, da det kan ses med det blotte øje i vandprøven, men i de fleste tilfælde, afsløres det på selve testen. Alt afhængig af graden af forurening sammenholdt med de sygdomsmæssige problemer i stalden, iværksættes desinfektion af vandrørssystemet. Indenfor kyllingeproduktionen, er dette en del af deres høje hygiejnestandard, som faktisk har fået bugt med en del sundhedsmæssige udfordringer. På den internationale svinekonference i Dublin i juni måned var der faktisk en præsentation, der belyste forskelle på opfattelse af god hygiejnestandard, herunder rent vand, mellem kyllingeproducenter og svineproducenter. Selvom begge grupper helt grundlæggende var enige om at god hygiejnestandard var fordrende for sundheden, var kyllingeproducenter noget mere grundige i deres tilgang til emnet.

Kontrollere vandtrykket

Spørg jer selv, hvad I egentlig gør, eksempelvis når en sektion er tømt og vasket og skal klargøres til nye grise. Sektionen bliver formodentlig desinficeret og herefter tørret ud og opvarmet til den rette indsættelsestemperatur for de nye grise. Hvad med drikkevandssystemet? Bliver det også desinficeret med godkendt produkt? Og husker I efterfølgende at trykke på alle ventiler, så der netop kommer frisk vand i trug/drikkekopper og ikke rester af vaskevand?

Måske det ikke umiddelbart på overfladen giver problemer at undlade disse tiltag, men alt andet lige giver det friske og rene drikkevand grisene en bedre start, og det er målet. Flere undersøgelser har vist, at bliver grise først sat tilbage i vækst, så er det særdeles svært for dem at komme tilbage på niveau. Og helt at indhente det tabte, kommer de sjældent til. Så gå jeres arbejdsplaner efter i sømmene på dette område for mulige forbedringer.

Udover det rene og friske drikkevand, er mængden og tilgængeligheden af det selvsagt ikke uvæsentlig i forhold til dyrene klarer sig i stalden. Eksempelvis drikker en so ofte 25-40 liter vand om dagen, så et ordentlig vandflow til den enkelte ventil er nødvendigt. Her er det vigtigt at huske i den store farestald med lange rørstrenge, at kontrollere vandtryk sidst på rørstrengen til de bagerste farestier, og ikke blot trykke på et par ventiler lige inden for døren. Fire liter pr. minut skal en vandventil til søer således kunne levere. Er der problemer med at holde vandtryk i afdelinger med lange rørstrenge, kan opsætning af ekstra vandtanke være en hjælp.

Husk at vandbehovet til søer også gælder i løbe-/kontrolafdeling samt drægtighedsstalden. Giv disse sektioner et grundigt service eftersyn, ikke kun med hensyn til om vandtryk er i orden og ventiler fungerer - men i lige så høj grad, om der er tilstrækkelig med vandforsyning opsat. Eksempelvis blev der på en USK af kønsorganerne på polte, slagtet ud på grund af omløbninger, fundet, at de var fint cycliske, men havde blærebetændelse og udfældninger i blæren. Det kunne opstå på grund af utilstrækkeligt vandoptag. I forbindelse med renovering af stalden, var andre stier taget i brug til polte og det blev vurderet at vandforsyningen kunne forbedres i form af vandspejl i trug. Dette blev iværksat straks og siden har den pågældende besætning ikke haft tilsvarende problemer med poltene.

De mange udfordringer med mavesår

Det seneste 1-1,5 år, har der været særdeles mange udfordringer med mavesår, og det har været næsten umuligt at tale om uden ikke også at komme ind på foderet. Mavesårs problematikken været mest udtalt i klimastalde og hos slagtesvin. I nogle besætninger har det primært været et spørgsmål om at ændre foderstruktur til et mere groft foder, oftest formalet ved lavere omdrejningshastighed. De fleste besætninger med udfordringer på mavesårskontoen relateret til foder, har efterhånden fået godt styr på situationen og ved nu hvordan den skal tackles. Dér, hvor udfordringen fortsat ligger er at holde balancen til foderforbruget, specielt i slagtesvineproduktionen. Den enkelte besætning må til enhver tid lave regnestykket i forhold til de tiltag, der har haft effekt i netop deres besætning.

Mavesårsproblemer i andre besætninger har haft sygdomsmæssige årsager, hvor primært PRRS og PCV2 (Circovirus) har været de udløsende faktorer. Og i andre igen har det været en kombination af både foder og sygdom og måske endda også management der har givet problemer med mavesår.

Har besætningen virussygdomme indenfor døren, der giver anledning til mavesår blandt grisene, er det i lige så høj grad her fokus bør ligge. Foderet skal naturligvis være skånsomt og ikke forværre mavesårs situationen, men kan ikke stå alene i kampen mod mavesår.

PRRS og PCV2 er begge virussygdomme og kan således ikke behandles med antibiotika. Begge giver ofte udslag i nedsat trivsel og vækst, og også en del grise med mavesår. Ved obduktion findes udover mavesår, ofte væskefyldte tunge lunger, ofte kaldet virus-lunger. Laboratorie undersøgelser udføres typisk på blodprøver og/eller spyt (rebtest).

PCV2 infektion løses bedst ved at iværksætte vaccination, typisk ved 3-ugers alderen i farestalden. PRRS håndteres oftest efter McRebel Regler, som er 10 regler for management for at nedbringe smittepres, mens PRRS i andre besætninger håndteres bedst ved vaccination. Enhver plan for PRRS håndtering bør altid nøje planlægges og aftales med besætningsdyrlægen for bedst mulig succes.

Den rette fodring til den rette type gris

Først og fremmest må der ikke mangle foderpladser, og det er stort set uanset om det er blandt søer, smågrise eller slagtesvin. Smågrisestaldene oplever nok det største pres, og her er det altså vigtigt, at der er tilstrækkeligt med ædeplads og ikke mindst at det er nemt for grisene at komme til foderet. Kunne smågrisestalden bruge flere ædepladser, kan det løses ved god gulvfodring, men optimalt set med en ekstra foderkasse i stien.

Flere besætninger har efterhånden god succes med at anvende et rigtig godt fravænningsfoder med 10-15 procent mælkepulver iblandet til de allermindste ny-fravænnede samt opsamlingshold. Det viser sig ofte at grisene kommer hurtigere og bedre i gang på det bedre ? men også dyrere ? fravænningsfoder, sammenlignet med standard blandingen.

Ved det første foderskifte, er det vigtigt at besætningen holder sig for øje, at grisene rent faktisk matcher den optimering, næste foderblanding har. Især ved mindsteholdene kan der godt gå op i mod 3 uger, inden de størrelsesmæssigt er klar til næste blanding. Risiko ved at skifte grisene over for tidligt, ligger igen på de mindste i holdet, som kommer til at stå stille i vækst og måske endda har tendens til at blive lidt skarpe over ryggen. Ved at holde grisene på den første fravænningsblanding, indtil vægtgrænsen er nået på mindste gris og der kan skiftes foder, giver ofte udslag i bedre trivsel og vækst på den lange bane.

Samme tendens ses i slagtesvinestalden. Indsættelsesvægt i slagtesvinestalden skal helst ikke være under 25 kilo, da grisene da kan have tendens til at stå i stampe på en standard slagtesvineblanding. De slagtesvinebesætninger, der laver vejehold, ved hvor lidt udsving, der reelt skal til for at det får stor påvirkning ude i sidste ende, når grisen skal afsted til slagtning.

Og så er ringen ved at være sluttet. Uanset hvilket led i produktionen, vi tager under luppen, så spreder de daglige og vigtige beslutninger om vand og foder, ringe i vandet og påvirker andre led i produktionen. Giv med fordel jeres besætning dette service eftersyn og få talt med jeres rådgivere og besætningsdyrlægen om mulige optimeringer.