Lyt til artiklen:

Nye regler for afpudsning af slåningsbrak

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Man kan i 2024 ikke selektivt afpudse brakarealer i forbudsperioden, selvom man har uønskede plantearter, man vil afpudse, for at undgå frøspredning.

Det vil sige, at den sidste mulighed for at afpudse sit brakareal er den 30. april. Og man kan derefter først afpudse sit brakareal igen 1. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forklarer specialkonsulent Tina Hovmand fra Vkst, der er specialist i brakreglerne, i en pressemeddelelse.

Selektiv afpudsning af flyvehavre og bjørneklo er undtaget.

-Arealer med flyvehavre eller bjørneklo må afpudses, og plantematerialet skal fjernes fra brakarealet, siger Tina Hovmand og fortsætter:

-Det er ikke nærmere beskrevet, i hvilke tilfælde en afpudsning på grund af flyvehavre eller bjørneklo kan godkendes. Forvent, at det er dig som ansøger, der har bevisbyrden. Derfor anbefales det at tage fotos af arealet med flyvehavre eller bjørneklo inden afpudsning, siger Tina Hovmand.

Hun anbefaler også, at ,man bør tage fotos via Landbrugsstyrelsens app, da billeder taget i appen er georefererede og derfor beviser, hvor fotoet er taget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen afpudsning i forbudsperioden

I 2024 tilsidesættes slåningsforbuddet ikke af hensyn til krydsbestøvning mellem frøafgrøder.

-Det vil sige, at du heller ikke kan afpudse i forbudsperioden for at undgå krydsbestøvning af dine certificerede frøafgrøder, siger Tina Hovmand og forklarer yderligere:

-I 2023 så vi flere tilfælde, hvor hele brakmarker blev afpudset i forbudsperioden. I 2023 blev man kun opdaget, hvis man fik en fysisk kontrol. I 2024 er der indført satellitbaseret kontrol af afpudsning i forbudsperioden. Derfor er der i 2024 100 procent kontrol af afpudsning i forbudsperioden.

Hun mener dog ikke, at mindre pletter, der er selektivt afpudset på grund af bjørneklo og flyvehavre, vil blive taget i satellitkontrollen.

Har man afpudset en brakmark i forbudsperioden, forklarer TIna Hovmand at man vil få et høringsbrev, og Landbrugsstyrelsen vil omdøbe brakmarken til græs uden kvote, så man stadig kan få grundbetaling til arealet, men ikke kan bruge arealet til de fire procents uproduktivt areal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pas på at brak ikke forveksles med produktion

Har man et brakareal, der kan forveksles med produktion, for eksempel et tidligere frøgræsareal, anbefaler Tina Hovmand, at man afpudser brakarealet inden 30. april og igen efter 31. juli.

-Det vil tydeliggøre, at du ikke har til hensigt at høste arealet, siger Tina Hovmand.