Lyt til artiklen:

Fremgang for mælkeproducenter og planteavl - hårdt år for grisen

00:00
Hastighed: ???x
07:23

De fire rådgivningsvirksomheder, VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord, har i fællesskab udgivet en regnskabsanalyse med data fra mere end 250 landbrugsregnskaber fra hele landet.

Det skriver de fire rådgivningsvirksomheder i en fælles pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heri fremgår det, at der er flere ting i den landsdækkende regnskabsanalyse, der tyder på, at danske landmænd har øje for flere bundlinjer. Klimaeffektivitet, styrket soliditet og fokus på familien springer i øjnene, lyder det. En stor stigning i energi og foderpriser betyder, at der i 2022 også skal holdes et øget fokus på risikostyring.

Overordnet set har mælkeproducenterne haft et godt år, hvor de blandt andet har formået at øge deres egenkapital med knap 25 procent, mens griseproducenterne blev hårdt ramt pga. af svigtende priser på grise. Planteavlerne har haft en god indtjening i 2021. I marken fik planteavlerne gode priser for deres produkter.

- Vi kan se, at landmændene tænker strategi i både virksomhed, den grønne omstilling og på det personlige plan. De sparer i højere grad op til pension - også selvom indtjeningen måske har været dalende. Det gør alt andet lige fremtidige dialoger om generationsskifte nemmere, fordi der allerede er lagt penge til side til den tredje alder. I forhold til den grønne omstilling kan vi se eksempler på, at det også kan være en god forretning, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen.

God mælkepris gør en forskel

Hvis man kigger på tallene for mælkeproducenterne, er der godt nyt, lyder det.

Det er især mælkeprisen, der har gjort en forskel. Med stigninger på 22 øre for de konventionelle og 16 øre for økologerne betyder det alene en forbedret bundlinje på hhv. 700.000 kroner og 400.000 kroner for analysens typiske mælkeproducent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De konventionelle mælkeproducenter tjener således 1,8 millioner kroner på 284 årskøer, mens økologerne tjener 1,7 millioner kroner på 253 årskøer.

Indenfor mælkeproducenterne har de økologiske mælkeproducenter haft den største fremgang i dækningsbidrag pr. årsko, som er steget med cirka 3600 kroner/ko. Udover prisstigning har økologerne formået at øge mælkeydelsen pr. ko med næsten 400 kg EKM. Ydelsen for de konventionelle mælkeproducenter er stort set uændret.

Desværre stiger kapacitetsomkostningerne for såvel konventionelle og økologer med cirka 7 procent. Hovedsageligt grundet stigninger på løn og energi.

Med den øgede indtjening konsoliderer mælkeproducenterne sig med 750.000 kroner for de konventionelle og 650.000 kroner for økologerne.

- Mælkeproducenterne tjener penge, når de går på arbejde. Det har ikke altid været en selvfølge. Egenkapitalen er på den måde steget med 1 milloner kroner svarende til næsten 25 procent i forhold til sidste år. Det har været tiltrængt. En soliditet på 13 procent er dog stadigvæk for lav i en verden, hvor udsvingene kan være voldsomme. Sammenligner vi med andre driftsgrene i landbruget, ligger de med over 20 procent i soliditet, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter har reduceret deres foderforbrug med 3 - 4 procent. For den typiske mælkeproducent betyder det en foderbesparelse på mellem 100.000 - 200.000 kroner om året.

Griseproducenterne bevarer soliditeten

Det er ikke nogen hemmelighed, at 2021 bød på skrap kost for griseproducenterne. Der var fald i resultaterne som følge af fald i afregningsprisen på smågrise og svinekød kombineret med stigende foderpriser.

Værst gik det ud over soholderne, hvis resultat faldt med 2,0 millioner kroner til 300.000 kroner. Derimod kunne slagtesvineproducenterne nøjes med et fald på 400.000 kroner og et resultat på 1,4 millioner kroner. Soholderne måtte i gennemsnit indkassere et fald i smågriseprisen på 103 kroner i forhold til sidste år.

- Der er dog særdeles stor variation mellem de enkelte producenter afhængig af, hvilket marked grisen blev solgt på. Det kan være på pulje- og eksportmarkederne kontra den danske beregnede notering. Modsat har de ekstra lave pulje- og eksportpriser været med til at stabilisere mange slagtesvineproducenters resultat, siger afdelingschef for økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

Analysen viser, at der indenfor griseproduktion er foderprisstigninger på 7-8 procent på alle driftsgene. Det giver en højere fremstillingspris, og kræver at producenterne har godt styr på omkostningerne:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På trods af, at griseproducenterne er kommet dårligt gennem 2021, så kan vi se, at de har haft fokus på at kigge fremad forstået på den måde, at de fortsat betaler af på bankgælden og har fokus på omkostningerne. Det er også værd at bemærke, at på trods af de faldende resultater viser analysen, at alle grene af griseproduktionen formår at holde eller endda forøge deres soliditetsgrad, siger Anders Peter Frederiksen.

Han hæfter sig også ved andelen af slagtegriseproducenter, som afsætter til det danske marked.

- Flere griseproducenter overvejer i øjeblikket deres forretningsmodel. Vi kan se, at dem, der er med til at sikre danske arbejdspladser i følgeerhvervene, har haft en mindre nedgang i indtjeningen end dem, der har sendt grise ud af landet. Den udvikling er med til at sikre en vigtig fødevareproduktion i Danmark, siger Anders Peter Frederiksen.

Planteavlens fremgang ses direkte på bundlinjen

Selvom der traditionelt set er store regionale forskelle indenfor planteavl, har der i hele landet været medvind i marken, næsten uanset hvilken type afgrøder, der har været tale om. Planteavlerne forbedrer således deres resultat med 445.000 kroner til 1.062.000 kroner. I forbindelsen med fremgangen, er der især én ting, der springer i øjnene.

- De gode afregningspriser har ikke påvirket planteavlernes adfærd, og der er realiseret omkostninger, som er uændret i forhold til 2020. Det betyder, at hele fremgangen i afregningspriserne aflejres på bundlinjen. Det er sjældent, at en fremgang i bruttoudbyttet kan genfindes 100 procent på bundlinjen. Det er godt gået, siger afdelingsleder for økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planteavlerne formår at holde både stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger målt per hektar på samme niveau som i 2020. Det er bemærkelsesværdigt, da der generelt har været stigende omkostninger, så de uændrede omkostninger ved stigende priser er lig med effektivitetsfremgang.

Vårbyg og hvede udgør forsat en stor del af arealet, udbyttemæssigt skuffer vårbyggen, mens udbyttet af hveden er steget. De forbedrede afregningspriser gør, at dækningsbidrag per hektar stiger med ca. 1.000 kroner Der er stor variation mellem resultaterne alt efter hvornår høsten er blevet solgt.

Planteavlerne er også aktive udenfor vækstsæsonen og øger deres indtjening fra andre aktiviteter (end planteavl) med 145.000 kroner, lyder det afsluttende