Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Demonstration i Bruxelles: Forventer blokade fra 500 traktorer
Tirsdag formiddag er gaderne i Bruxelles igen fyldt med traktorer med utilfredse landmænd. Forventningen er, at op mod 500 traktorer vil deltage i demonstrationen. Det skriver The Brussels Times.
De utilfredse landmænd kræver ændringer i den europæiske landbrugspolitik og vil have stoppet flere frihandelsaftaler.
Dagens demonstration falder sammen med, at EU-landenes landbrugsministre blevet enige om, at EU-Kommissionen vil se på regelforenklinger for det europæiske landbrug.
- Der er gjort nogle fremskridt for at sikre rimelige priser for landmændene, men der er ikke blevet truffet tilstrækkelige foranstaltninger for at imødekomme de fleste af vores krav, og mange miljøforanstaltninger er blevet fjernet, siger den internationale landmandsorganisation Via Campesina til The Brussels Times.
Ved den første demonstration den 1. februar deltog omkring 1.200 traktorer. Omkring 900 traktorer rullede ind i byen til anden runde af protesterne den 26. februar.