Landbruget omkring Limfjorden vil have livet tilbage i vandet

Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden har afleveret sine anbefalinger til, hvordan Limfjordens liv bringes tilbage i god, økologisk tilstand. Efter et lille års arbejde i kystvandrådet peger organisationer, virksomheder og kommuner med lokal viden og forankring på en ny vej for Limfjordens vandmiljø, og landbruget er gennem de lokale landboforeninger med ved bordet, det skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

Oplandet til Hjarbæk og Skive Fjorde samt Lovns Bredning er præget af natur, ådale, landbrug og byer, der alle har et aftryk på livet i vandet. I kystvandrådet har deltagerne fået indsigt og forståelse for en række problematikker, hvor især næringsstoffer skal reduceres, inden de møder fjorden. Rådet peger i sine anbefalinger på blandt andet omlægning af landbrugsarealer.

- Vi skal finde de sårbare arealer i oplandet, hvor kvælstof og fosfor særligt om sommeren forårsager algeopblomstringer, der har en negativ indflydelse på iltforholdene, siger Jakob Gade, der som næstformand i Landboforeningen Midtjylland har været medlem af Kystvandrådet.

- Vi skal ikke tage landbrugsjord ud i blinde. Vi skal finde de områder, hvor effekten er størst, og hvor det potentielt giver mere værdi til naturen og vandmiljøet end til landbrugsproduktion. Det er dog helt afgørende, at de berørte landbrug kompenseres fuldt ud i respekt for de investeringer, landmanden har gjort på sin ejendom, siger Jakob Gade, der selv er landmand ved Hjarbæk Fjord.

Græs holder på kvælstoffet

I kystvandrådets afrapportering anbefaler man produktion af græs til protein som er et vigtigt virkemiddel, der kan anvendes på markerne i oplandet til Limfjorden. På den måde kan man sikre en fortsat landbrugsproduktion, samtidig med man beskytter fjorden i områder med høj udvaskning af nitrat.

- Græs er godt til at optage kvælstof, der kan udnyttes til protein. Samtidig ser vi en lav udvaskning fra arealer med græs. Det skal vi have mulighed for at udvikle på, så beskyttelse og produktion kan gå hånd i hånd. Græsprotein-produktion kræver høj tildeling af kvælstof og mange slæt, men det virker, og vi skal derfor i højere grad have det ind i vandplanerne som godkendt virkemiddel, siger Anne-Mette S. Langvad, direktør i Klimafonden Skive, der i lighed med andre aktører arbejder intenst med udvikling af forretningsmodeller for produktion af græsprotein. Klimafonden Skive har derfor også siddet med i kystvandrådet for Limfjorden.

Fjordbunden skal have mere lys

Kystvandrådet anbefaler også, at man ser på mulighederne for at hjælpe de økologiske balancer tilbage ude i det marine miljø, samtidig med at man reducerer næringsstoffer fra land. Muslinger har for eksempel en evne til at filtrere vandet for nærringstoffer, så lysintensiteten øges i vandsøjlen til gavn for blandt andet ålegræs og fisk. Etablering af stenrev og såkaldt sandcapping kan også være muligheder.

- I rådet har der været uenighed omkring anvendelsen af marine virkemidler som muslingeopdræt, selv om forskere peger på, at der er et oplagt potentiale. Hvad der er op og ned med muslinger som virkemiddel ser kystvandrådet frem til at få afdækket i det videre arbejdet med vandplanerne, siger Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord, der sammen med oplandets tredje landboforening, Fjordland, også har været repræsenteret i kystvandrådet for Limfjorden.

Landbruget roser den nye tilgang med kystvandråd

De tre lokale landboforeninger har repræsenteret landbrugsorganisationer rundt om hele Limfjorden og roser tilgangen med lokale kystvandråd, som man håber at fortsætte med ved både den centrale del af Limfjorden og andre relevante oplande.

- Der er stadigt lang vej til en mere levende fjord, så jeg håber og tror på, at vi kan fortsætte arbejdet i Kystvandrådet. Vi skal i mål og se positive resultater under vandet, samtidig med at vi bevarer et robust og bæredygtig landbrug, siger Lars Kristensen, næstformand i Fjordland.