Lyt til artiklen:

Tyske lagre fortsat på lavt niveau

00:00
Hastighed: ???x
01:09

Ifølge den seneste opgørelse fra AMI over de tyske lagre af frosset grisekød var de tyske lagre i december 2023 på 89.000 tons, det skriver Markedsnyt for Grisekød.

Det udgør en stigning fra 84.000 tons i november og 73.000 i oktober, men er fortsat et lavt niveau i historisk perspektiv og også lavere end for et år siden, hvor lagret lå på 96.000 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lagrene af grisekød i Tyskland lå på et højt niveau i 2021 og starten af 2022, og var ofte på mere end 200.000 tons.

Men fra maj 2022 og til sidst i 2022 faldt lagrene fra 212.000 tons i maj til 96.000 tons i december 2022.

I 2023 har lagret kun i januar og april ligget over 100.000 tons. AMI henviser til tal fra den tyske brancheforening for kølehuse.