Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Australsk griseproduktion forventes at stige
Det amerikanske landbrugsministerium USDA har opdateret sine forventninger til det australske marked for okse- og grisekød, og det er ikke nødvendigvis god læsning, hvis man satser på eksport til landet down under, det fremgår af seneste udgave af Markedsnyt for Grisekød.
For grisekød forventer USDA nu en stigning i den australske produktion af grisekød fra 436.000 tons i 2022 til 470.000 tons i 2023, en stigning på 7,8 procent.
Stigningen forventes at stige med yderligere 2,1 procent til 480.000 ton i 2024 - og det er en spådom, der er i skærende kontrast til USDAs forventning fra starten af 2023 om et fald på 2,5 procent i den australske produktion af grisekød.
Samtidig venter USDA også et fald i den australske import af grisekød, der i 2022 var på 241.000 tons slagtevægt ifølge USDA. For såvel 2023 som 2024 forventer USDA nu en australsk import på 210.000 ton. På grund af høje priser for grisekød fra EU forventer USDA, at importen fra USA vil blive øget på bekostning af grisekød fra EU.
Til at understrege dén udvikling har Markedsnyt udfærdiget et skema over den australske import af grisekød, i produktvægt, i første halvår af 2023. Af skemaet, som er herunder, fremgår det at importen samlet er faldet med 22 procent fra 2022 til 2023.
Zoomer vi ind på importen fra Danmark, er faldet på hele 45,5 procent, mens importen fra USA er stigende med 67,5 procent.