Lyt til artiklen:

Økologiske landmænd dimitterer fra Kalø - næste hold fuldt booket

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Endnu et hold elever fra Kalø Økologiske Landbrugsskole er netop dimitteret efter næsten fire års uddannelse og oplæring hos landmænd i hele verden.

Fælles for de nyudklækkede elever er, at de nu kan kalde sig faglært økologisk landmand. De er nemlig undervist efter den nyeste bekendtgørelse for landbrugsuddannelsen som fra 2024 har et særskilt økologisk speciale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge en pressemeddelelse fra skolen har flere af eleverne allerede fremtiden på plads i form af deres egne produktionsejendomme og andre har fået ansættelse på en bedrift.

20 år med Danmarks økologiske landbrugsskole: Fejret med citronfromage og portvin

Se også:

20 år med Danmarks økologiske landbrugsskole: Fejret med citronfromage og portvin

- Der er tydeligvis en meget stor interesse for økologiske fødevarer og dermed et stort behov for dygtige økologiske fødevareproducenter. Landbruget skal prioriteres ikke kun ud fra en miljø- og klimamæssig betragtning, som er nok så vigtig, men også ud fra en økonomisk fornuftig synsvinkel, hvor fremtidens fødevareproducenter vil og skal have noget at skulle have sagt, siger Nikolaj Houkjær, der er forstander på Kalø.

rich-media-3
Flere af eleverne har allerede fremtiden på plads i form af deres egne produktionsejendomme, mens andre har fået ansættelse på en bedrift. Pressefoto

Han pointerer, at der fortsat er mangel på kvalificerede fødevareproducenter ikke bare i Danmark, men i hele verden. Derfor er man på skolen glade for, at der midt i januar rykker et nye forårshold ind på skolen.

- Der er fuldt hus, skolen er proppet til bristepunktet. Eleverne kommer fra hele Europa, og det er med til at give os den internationale og globale vinkel, som vi prioriterer meget højt. Vi er stolte over den enorme interesse, der er for netop vores skole og det nye økologiske speciale, og vi tager ansvaret serøst, siger Nikolaj Houkjær.