Lyt til artiklen:

Sivertsen og New Hollands veje skilles

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Sivertsen A/S og New Holland Danmark går hver til sit. Det skriver Sivertsen i en pressemeddelelse.

Opsigelsen af samarbejdet sker efter en længere periode, hvor parterne har forsøgt at nå til enighed om fornyelse af deres aftale, uden man er kommet i mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Toni Øbakke, som ejer Øbakke-koncernen, som Sivertsen er en del af, forventer at udvikle Sivertsen gennem beslutningen og styrke den samlede koncern.

- Der er mange interessante muligheder for udvikling af produktmikset på det nuværende marked, og Sivertsen kigger i den aktuelle situation i flere retninger, fortæller hun.

God service og kompetente medarbejdere

Det primære mål er fortsat at levere den bedste kvalitet af service til kunderne, lyder det fra maskinforretningens salgschef, Bjarne Obel.

- Sivertsen vil stadig levere god service med respekt for sine gode og loyale kunder, som vil kunne genkende virksomheden Sivertsen, uanset hvad der sker i fremtiden, siger Bjarne Obel.

- Vi er stolte af vores dygtige medarbejdere, som vi ved vil gøre deres, selvom hverdagen i Sivertsen for en periode vil byde på forandringer, lyder det fra Toni Øbakke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun tilføjer, at virksomheden i 2023 leverer deres hidtil bedste resultat, og at man også ser med optimisme på fremtiden.