Strengere straf, mere uddannelse og mere bedøvelse: Det foreslår regeringen i velfærdsudspil

23 initiativer skal skabe bedre dyrevelfærd for kæle- og husdyr i Danmark. Det er minister for landbrug, fødevare og fiskeri Jacob Jensens ambition med et dyrevelfærdsudspil, som er præsenteret onsdag.

- Med udspillet vil vi blandt andet undersøge muligheden for at hæve straffen for brud på dyrevelfærdsloven, sætte flere grise og kvæg fri og minimere avl af hunde og andre kæledyr, der i dag bliver bragt til verden med lidelser og sygdomme for resten af livet. Jeg ser frem til at drøfte udspillet med Folketingets partier og håber, at vi i fællesskab kan nå til enighed om en dyrevelfærdsaftale, som vil blive den første af sin slags i Danmark, siger ministeren.

Blandt de tværgående initiativer i rapporten kan nævens en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan strafniveauet for overtrædelser på dyrevelfærdsområdet kan skærpes, ligesom kontrolniveauet gennemsnitligt øges i besætninger med grise og kvæg.

De 15 af initiativerne retter sig mod grise, kvæg og fjerkræ, og spænder vidt, og Maskinbladet samler her initiativerne fordel på driftsgrene.

Syv initiativer for grise

Flere pattegrise skal overleve, og derfor vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, som skal identificere mulige løsninger. Samtidig ønsker regeringen, at nye farestalde skal bygges til løse søer i farestalden, mens eksisterende farestalde med mulighed for længerevarende fiksering skal udfases.

Som det er i dag, er der uddannelseskrav for den besætningsansvarlige i sobesætninger, men fremover skal alle medarbejdere i sobesætninger med mere end 10 søer være underlagt et krav om uddannelse, foreslår regeringen.

Når det kommer til halekupering indeholder udspillet også et initiativ, for ifølge Fødevarestyrelsen halekuperes mere end 95 procent af danske grise, og det tal vil ministeren og regeringen have ned.

Derfor vil regeringen undersøge, hvordan der kan laves en afgift, som kan sikre hele haler. Det er også regeringens forslag, at provenuet fra afgiften skal føres tilbage til besætninger, hvor der ikke halekuperes. I samme boldgade ønsker regeringen at stille krav til bedøvelse af alle hangrise i forbindelse med kastration.

Overbrusning skal allerede nu være installeret i danske grisestalde, men der er ingen regler for, hvornår og hvordan anlægget skal anvendes. Derfor foreslår regeringen at indføre regler på området.

Flere søer skal desuden overleve, idet sodødeligheden er stigende. Til det vil regeringen kræve, at besætninger med for høj sodødelighed skal indhente rådgivende besøg fra en anden dyrlæge, end besætningsdyrlægen. Besøgene skal alene fokusere på at nedbringe sodødeligheden, og skal gennemføres til sodødeligheden er faldet tilstrækkeligt.

L&F: Gode forslag, men...

Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris kvitterer for regerings dyrevelfærdspakke, som han kalder gennemarbejdet. Men han advarer samtidig mod, at nogle tiltag kan være alvorlige torne for sektoren.

- Det glæder mig, at ministeren har lyttet til de konstruktive forslag, vi som sektor har meldt ind. Men selvom vi som sektor tydeligt har sagt, at fremtiden for danske grise er løsdrift, er det helt afgørende, at vi får en lang overgangsordning 25-30 år, for ellers bliver resultatet ikke, at flere danske søer går i løsdrift, men at flere danske søer flytter adresse til andre EU-lande. Hvis det sker, har vi ikke opnået en bedre dyrevelfærd, men kun forringet vilkårene for danske landmænd, siger Erik Larsen.

Han er desuden skeptisk for ambitionerne om et øget kontroltryk, som dog indeholder den ændring, at en sanktion ikke længere skal medføre dobbelt opfølgende besøg.

- Det seneste år er udgifterne til kontrolbesøg løbet fuldstændig løbsk. I juni sidste år hævede Fødevarestyrelsen kontrolafgifterne og udsendte en ekstraregning til landbruget på 22,5 millioner kroner, i december hævede de afgifterne igen med en ekstraregning på 51 millioner kroner. Smertegrænsen er nået. Jeg noterer mig, at intentionen er, at det nye forslag skal være omkostningsneutralt. Men de stigninger, vi har set, vil det være mere passende, at ministeren fremlagde et forslag, der skulle reducere omkostningerne, siger Erik Larsen.

To initiativer for kvæg

For kvægbruget er der to målrettede initiativer i forslaget, og det første mål er, at forbyde nybygning af bindestalde til kødkvæg. Et forbud, der skal falde i forlængelse af det eksisterende forbud mod hold af malkekvæg i bindestalde.

Desuden ønsker regeringen, at smertedækningen i forbindelse med afhorning. Det formuleres dog ikke mere konkret end et ønske om krav om "længerevarende smertestillende behandling i forbindelse med afhorningen".

Seks initiativer for fjerkræ

Fokus på velfærd i slagtekyllingeproduktionen skal være større, og derfor vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe. Den skal samle viden om, hvordan forholdene konkret kan forbedres.

Samtidig skal Danmark på EU-niveau arbejde for et forbud mod hurtigtvoksende racer, ligesom statens indkøbsaftaler skal ændres, så statslige myndigheder ikke kan købe kød fra hurtigtvoksende racer.

De to initiativer skal suppleres af en markedsføringsindsat fra langsommere voksende kyllinger, foreslår ministeren.

Hertil vil regeringen sætte skub i udfasningen af buræg, ved at indføre en frivillig økonomisk støtteordning. Slutteligt foreslår regeringen at screene æglæggende høner for brystbensfrakturer. Det skal blandt andet kortlægge omfanget, og klarlægge hvordan de kan undgås.

L&F Fjerkræ undrer sig

Hos L&F Fjerkræ underformand Martin Hjort Jensen sig over udspillet.

- Jeg undrer mig over rækkefølgen på det her. Man vil fra regeringens side igangsætte nogle initiativer uden, at man har undersøgt, hvad man vinder ved det, og hvilke konsekvenser det vil få, siger Martin Hjort Jensen, der ønsker at forbrugerne skal styre produktionen.

- Følelser ender med at vinde over fakta. Man har fået fuld adgang til data fra de forskellige kyllingeracer, så der er åbenhed og transparens. Derfor ved regeringen også godt, at der er mange fordele ved de hurtigt voksende racer, der både har høj foderudnyttelse og et lavt CO2-aftryk. Alligevel ønsker man at udfase de mest effektive racer. Det giver ikke nogen mening, hverken for producenterne eller for forbrugerne. Vi producerer både de hurtigt og langsomt voksende kyllinger i dag. Så lad nu forbruget styre, hvor produktionen skal ligge, siger Martin Hjort.

Fra L&F Fjerkræ hilser man til gengæld initiativerne på æg-fronten velkommen.

- Vi hilser den frivillige støtteordning til tidligere udfasning af burægproduktionen velkommen. Det kan gøre en forskel for de sidste burægsproducenter, som forbuddet har konsekvenser for. Initiativet med screening for brystbensfrakturer hos æglæggende høner kan vi som branche også kun bakke op om. Vi har selv været i gang i flere år og samarbejdet tæt med Københavns Universitet om en kortlægning, siger Jens Skovgaard-Jensen, Formand for L&F
Fjerkræs konsumæg-gruppe.