Lyt til artiklen:

Firmaer opruster på skadedyrsbekæmpelse

00:00
Hastighed: ???x
02:01

To førende leverandører indenfor skadedyrservice har indgået en hensigtserklæring om at stifte et nyt fælles selskab, det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Hensigten er at sammenlægge landbrugsaktiviteterne i Mortalin og Nomus, som fremover kommer til at bære navnet Mortalin Agro. Det nye selskab vil efterfølgende have en betydende portefølje af danske landbrug, hvilket giver mulighed for at udvikle forretningen yderligere til gavn for kunderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De øvrige aktiviteter i Nomus A/S indenfor kundesegmenterne kommuner og industri bliver solgt til Mortalin A/S.

- Med sammenlægningen skaber vi en meget stærk, landsdækkende samarbejdspartner for de danske landbrug og grovvareselskaber. Vi får en størrelse og et højt fagligt niveau, der sikrer landbrugssegmentet en partner, der er gearet til de stadig strengere krav, der stilles til branchen. Med Mortalin Agro kan vi matche et segment, der undergår store og hurtige forandringer. Samtidigt sikres selskabet en bedre konkurrencekraft, som giver muligheder for at udvikle Mortalin Agro både i og uden for Danmark, siger Paul Martin Bertelsen, administrerende direktør i Mortalin.

- Der kommer flere og flere skadedyr, og det er en vigtig og meningsfuld opgave at bekæmpe dem for at beskytte landbrugets værdier, så vi kan producere fødevarer og foder med så høj kvalitet som muligt. Derfor har vi har i et stykke tid afsøgt mulighederne for at tage Nomus til næste niveau, og det er en win-win-løsning, vi nu har fundet ved at gå sammen med Mortalin, siger Anders Vester Nielsen, administrerende direktør i Nomus.

Alle nuværende medarbejdere i de to selskaber bliver tilbudt at fortsætte. Det nye Mortalin Agro, vil få hjemsted hos Mortalin A/S i Brabrand ved Aarhus. Selskabet forventes at være i drift i løbet af årets første kvartal.