Giftfri fælder, digitalt overblik, hurtig udrykning og et specialiseret korps af rottehunde. Det er de midler, som HedeDanmark tager i brug, når den grønne servicevirksomhed fra 26. juni udvider paletten af ydelser i forbindelse med ejendomsservice til også at omfatte miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse.

Skadedyrsbekæmpelsen kommer ud over rottehundeholdet og de giftfri fælder både indeni og uden for kundernes bygninger også til at omfatte hjemmeside og app, der giver besked, når de digitale fælder klapper.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ud fra data om fangst, som fælderne sender til hjemmeside og app, kan HedeDanmarks kunder få et fuldt overblik over mængden af skadedyr på deres arealer og bekæmpelsen af dem.

- Vi vil gerne give vores kunder det bedst mulige inden for grøn pleje og ejendomsservice. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan hjælpe vores kunder med at undgå og udbedre de skader og problemer, som eksempelvis rotter kan forvolde, hvis de får adgang til vores kunders ejendomsarealer, siger Carsten Damgaard, afdelingschef i HedeDanmarks afdeling for pleje og anlæg.

Fra 26. juni kan HedeDanmark tilbyde skånsom skadedyrsbekæmpelse til virksomheder over hele landet.