Lyt til artiklen:

Axel Månsson får ny direktør: Jeg overbevist om, at vi vil se fortsat fremdrift

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Nyt år. Nye tider. Hos Axel Månsson i Brande er der med indgangen til 2024 kommet nye, friske kræfter på direktørposten. Det fortæller Axel Månsson i en pressemeddelelse.

- Selvom jeg træder tilbage fra min nuværende position, vil jeg fortsat være aktivt involveret i virksomheden, især i min nye rolle som bestyrelsesformand. Jeg vil yde nødvendig støtte til den nye ledelse, og glæder mig til at se virksomhedens fortsatte udvikling og vækst, siger Axel Månsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomhedens nye direktør er Peter Borreby, der kommer med bred brancheerfaring senest som direktør for Webro Agro A/S og tidligere som direktør for Giesegaard & Juellund Godser, samt som udviklingsdirektør i Patriotisk Selskab.

- Med Peter Borreby ved roret er jeg overbevist om, at vi vil se fortsat fremdrift, og drage fordel af hans udsyn, analytiske evner, og sans for virksomhedsdrift siger Axel Månsson, der efter næsten et halvt århundrede som selvstændig i landbruget med produktion af grøntsager, økologiske æg - og siden biogas og hoteldrift - er glad for at kunne annoncere en spændende ny æra for virksomheden.

- Jeg vil gerne takke alle vores medarbejdere, kunder og partnere for utrættelig støtte - gode indspil og værdifuldt modspil gennem årene. Det er jeres lidenskab og engagement, der har gjort vores succes mulig, siger Axel Månsson.