Lyt til artiklen:

Overblik over Skares kødskandale: Sagen er endnu ikke afsluttet

00:00
Hastighed: ???x
03:40

Der var ikke gået mange dage af 2023 før sagen om Skare Meat Packers rullede.

Allerede den 11. januar kom det frem, at Fødevarestyrelsens rejsehold havde beslaglagt 250 tons kød som Vejen-slagteriet slagteriet ikke kunne fremvise dokumentation for. Noget af kødet var op til 13 år gammelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

250 tons gammelt kød beslaglagt fra slagteri - noget var 13 år gammelt

Se også:

250 tons gammelt kød beslaglagt fra slagteri - noget var 13 år gammelt

Fødevarestyrelsen politianmeldte Skare Meat Packers for tre forhold; for ikke at have styr på sporbarheden, for ikke at ville lukke rejseholdet ind, da de kom på uanmeldt besøg og for at have ændret på oprindelseslandet, så italiensk kød var blevet mærket som tysk kød.

Rejseholdschef: - Sjældent med sag om så store mængder kød uden sporbarhed

Se også:

Rejseholdschef: - Sjældent med sag om så store mængder kød uden sporbarhed

Både forbrugere, politikere, dagligvarebutikker og slagteribranchen tog hurtigt afstand fra Skare Meat Packers, men grundlæggeren af slagteriet, Kurt Skare, afviste dog kritikken.

- Vi kan selvfølgelig fremvise sporbarhed på alle vores råvarer. Blot står vi ikke med en stak købsfakturaer på kød fra 2017 og før, som fødevaremyndighederne gerne vil have i hånden ved en uanmeldt besøg. Det handler om, at vi helt rutinemæssigt destruerer købsfakturer efter fem år, oplyste virksomheden den 13. januar.

Skare Meat Packers svarer på voldsom kritik i sag om gammelt kød og fejlmærkning

Se også:

Skare Meat Packers svarer på voldsom kritik i sag om gammelt kød og fejlmærkning

Inden Fødevarestyrelsens kontrolbesøg håndtede Skare Meat Packers hver uge 1.000 tons kød. Hele Skare Gruppen havde 650 medarbejdere, og virksomheden omsatte årligt for 1,7 milliarder kroner.

Men den 1. februar var det slut, for her indgav Skare Meat Packers en konkursbegæring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skandaleslagteri indgiver konkursbegæring

Se også:

Skandaleslagteri indgiver konkursbegæring

Også store dele af Skare-koncernen blev de efterfølgende dage taget under konkursbehandling. Det kom desuden frem, at Kurt Skare skyldte Nykredit og staten omkring 200 millioner kroner.

Offentlig udskamning

For de mange ansatte i Skare-koncernen var der ikke kun tale om at miste et arbejde. Flere af medarbejderne oplevede også en offentlig udskamning i kølvandet på den megen opmærksomhed sagen fik.

Hannah Poulsen var den medarbejder i receptionen hos Skare Meat Packers, der tog imod Fødevarestyrelsens rejsehold ved kontrolbesøget.

- Hvad vi ikke har fået af slemme mails i receptionen, det er faktisk slet ikke rart. De har skrevet alt muligt grimt om firmaet og ejeren til os. Det føltes som en offentlig udskamning, sagde Hannah Poulsen den 17. marts efter de sidste medarbejdere havde forladt slagteriet.

Offentlig udskamning af Skare: Receptionist fik hademails og grimme beskeder

Se også:

Offentlig udskamning af Skare: Receptionist fik hademails og grimme beskeder

Nye ejere af Vejen-slagteriet

Kuratorerne i konkursboet forsøget både at sælge lageret med kød og bygningerne. Den 1. april overtog Danish Crown de cirka 14.000 kvadratmeter bygninger og et areal på over 120.000 kvadratmeter i Vejen. Det betalte de over 160 millioner kroner for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown køber Skare-bygninger

Se også:

Danish Crown køber Skare-bygninger

Den 23. juni var alle produktionsmaskiner, løsøre samt hele lageret af frostvarer fra Skare Meat Packers blevet solgt. Størstedelen af det kød, som Fødevarestyrelsen beslaglagde, blev destrueret. Resten blev solgt til dyrefoder.

60 tons Skare-kød solgt til dyrefoder

Se også:

60 tons Skare-kød solgt til dyrefoder

Kurt Skare kæmpede dog videre og sagsøgte Nykredit for uretmæssigt at have forsøgt at få ham erklæret konkurs.

Og i slutningen af oktober kom det frem, at Skare-familien har startet produktion i Holland i regi af virksomheden Skare Selected Beef. Desuden har familien også planer om at starte kødproduktionen i Danmark op igen.

Retssagen om Kurt Skares personlige konkurs er endnu ikke afsluttet.

Kurt Skare producerer igen kød

Se også:

Kurt Skare producerer igen kød