Lyt til artiklen:

Claas' banebrydende innovationer venter på sig

00:00
Hastighed: ???x
04:20

Godt med nyheder som Claas kan vise frem, men mange af dem er nyheder som vises som prototyper, og ting vi ikke har fået en fast dato på hvornår vi får at se. Men spændende er det nu stadig, at vi får lov til at se hvad der sker bag kulisserne.

rich-media-1
Radar, kamera og gps styring skal der til for at holde det autonomt. Foto: Esben Henneberg.

Claas Autonomy Connect

Claas Xerion 12 serien har premiere her på Agritechnica og er spændende i sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men Claas afslører også her en prototype af en autonom stortraktor bygget på Xerionen, som gør markarbejde lettere og mere effektivt i følge Claas.

Denne Xerion 12.590 er udstyret med teknologi som LIDAR-sensorer, radar og kameraer for at muliggøre høj automatisering og autonomi uden at en chauffør skal ind i den, og man med Claas platformen kan styre og holde øje med traktoren på lang afstand.

Systemet hedder Autonomy Connect og deles op i tre faser, Driver assistent, Co-Pilot og Auto-Pilot.

Driver Assistent er lidt som vi kender i dag maskiner arbejder højteknologisk i marken med deling af den data markkortet giver og så Cemos kan for ydelse.

Co-Pilot gør det muligt at man kan være på samme mark og udfører arbejde en person og to maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Markarbejdet vil være mere effektivt ved at automatisere traktor- og redskabsfunktioner, alt imens operatøren opretholder kontrol fra et andet førerhus, altså redskabet og traktor finder selv ud af arbejdet, dog kan chaufføren sagtens komme med indput eller ligende til indstillinger, ellers har chaufføren bare en udkigspost.

Autonomy Connect Auto-Pilot tillader traktoren at arbejde på samme måde dog fuldstændigt autonomt uden en fører i førerhuset. Denne avancerede teknologi, inklusive LIDAR og specialkameraer, garanterer sikkerhed, og automatiske bremser er indbygget for ekstra tryghed.

Her kommer Agxeed og Amazone også ind i et samarbejde sammen omkring dette her projekt.

Amazone Cenius-harven der er efter denne traktor, er udstyret med Amazone AutoTill-teknologi, overvåger og optimerer arbejdsparametre i realtid, hvilket yderligere forbedrer effektiviteten.

rich-media-5
Claas vil stræbe efter at gøre førerkabinen til en alsidig arbejdsplads, hvor en kabine kan bruges på alle maskiner og man opholder sig godt og smart.

Cab 4.0 og Cab10Future

Der har de udviklet prototyper på to kabiner som er Cab 4.0, et resultat af forskningsprojektet 'Cab 4.0 - OnField', der integrerer avanceret teknologi som joystick-styring og øjnestyring hvor head-up display er en ting som vil gå igen mange steder i kabinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En virtuel assistent med øjenregistrering registrerer tegn på træthed og anbefaler handlinger.

rich-media-7
Spændende at se hvad det kan blive til i sidste ende. Foto: Claas.

Så der den anden kabine Cab10Future.

Claas' vision for Cab10Future repræsenterer en total omdefinering af førerkabinen på traktorer og høstmaskiner. Den inkluderer et roterende sæde, intelligent belysning, store skærme og en bæredygtig konstruktion med genanvendelige materialer.

Designet indebærer 'gennemsigtige' A-stolper med kameraer, og fraværet af en ratstamme signaliserer overgangen til autonom drift, skaber en imponerende rumoplevelse for operatøren.

Claas' Cab 4.0 og Cab10Future går ud over blot at optimere maskinens ydeevne; de skal i følge Claas definerer nye standarder for arbejdsmiljøet for landmænd og chauffør. Men det er noget som ligger ude i fremtiden, så nu må vi se hvad de her spændende ideer bliver til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Råvildt bliver reddet

Claas viser også en mulig måde de kan komme med at råvildt bliver reddet i græsmarken forud for skårlæggerne.

Det skal ske med droner med termiske kameraer der anvendes til opdagelse af dyreliv som rådyr og fugle. Systemet flyver over marken og også mens arbejdet er i gang og søger området igennem, hvis den finder noget så kan den fortælle en autonom maskine at den skal afvige det område der er fundet noget. Det vil sige arbejdet ikke stoppes men der bliver steder hvor landmanden skal ud og flytte dyret før området kan eksempelvis skårlægges.

Det er også en ting som Claas arbejder på.