Lyt til artiklen:

Efter tyverier: Gør det svært for tyven

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Hos Nordjyllands Politi har man den senere tid oplevet flere tyverier fra landbrugsmaskiner. Senest er det gået ud over Thorup Maskinhandel og Traktor Høst som begge har fået stjålet udstyr fra maskiner i CNH-familien.

De to parter udtrykte håb om, at politiet ville koordinere efterforskningen, da tyverierne var af samme type udstyr fra samme maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere tyverier af skærme og udstyr: Det ligner bestillingsarbejde

Se også:

Flere tyverier af skærme og udstyr: Det ligner bestillingsarbejde

- Hos Nordjyllands Politi koordinerer vi sager af samme karakter og kigger efter sammenfald, når vi efterforsker. Vi kan desværre ikke gå ind i behandlingen af enkeltsager og kommentere på hvordan efterforskningen sættes sammen, siger Kenneth Rodam, leder af Almen Efterforskning, Aalborg, i en skriftlig kommentar.

Han peger på at det desværre er karakteristisk for årstiden med tyverier fra landbrugsmaskiner.

- Det er noget vi tager meget alvorligt, for vi ved at det er både bekosteligt og generende for de ejere, som bliver udsat for tyveri, siger Kenneth Rodam.

Samtidig deler Kenneth Rodam og Nordjyllands Politi en række generelle råd, til at sikre udstyr i sine maskiner.

  • Aftal klart, hvordan køretøjer skal sikres ved arbejdstids ophør - det gælder blandt andet aflåsning af køretøjet samt sikring og aflåsning af bygningerne.
  • Gør det svært for tyven. Brug kraftige, indbrudssikre låse, og gør vinduer i porte matte, så man ikke kan kigge ind.
  • Afmonter udstyr fra maskinerne ved arbejdsdagens ophør, hvis det er muligt, og placer det et tyverisikret sted.
  • Sæt alarmer på maskiner og bygninger.
  • Etabler videoovervågning, hvis maskinerne står på egen grund. Skilt tydeligt med, at der overvåges.
  • Sørg for at sikre udstyr med GPS-trackere, så det er muligt at følge gerningsmændene og få udstyret tilbage, såfremt det bliver stjålet.
  • Sæt piktogrammer udvendig på GPS-udstyret, så tyven tydeligt kan se, at enheden er sikret. Det gør tyveri mindre fristende.
  • Oplys udendørs områder eller forsyn disse med chokbelysning i form af en kraftig lampe med en bevægelsescensor, der tænder, når uvedkommende træder ind i området.
  • Undgå høje hegn og bevoksning. De er med til at give tyvene arbejdsro for nysgerrige blikke.
  • Etabler Erhvervsnabohjælp, hvor naboerne holder ekstra øje.
  • Vær skeptisk, hvis fremmede personer viser interesse for virksomheden.
  • Overvej, om det er nødvendigt at lægge fotos af traktorer med GPS m.m. på hjemmesider og sociale medier. Man risikerer, at det bruges som bestillingskatalog af kriminelle.
  • Hvis du ser noget mistænkeligt, bør du ringe til politiet på telefonnummer 114.
  • Hvis du opdager et igangværende indbrud/tyveri, skal du med det samme ringe til politiet på telefonnummer 112.

Hos Thorup Maskinhandel har man allerede holdt møde om opsætning af mere overvågning, ligesom man har udlovet en dusør for det tip, der fører til opklaringen af sagen.

Maskinhandel bestjålet for 400.000 - udlover dusør for tips

Se også:

Maskinhandel bestjålet for 400.000 - udlover dusør for tips