Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rabobank: Handel med grisekød vil falde i andet halvår
Det globale marked for grisekød er påvirket af flere faktorer, og det har negativ indflydelse på udviklingen i andet halvår af 2023. Det mener hollandske Rabobank, der ifølge Markedsnyt peger på påvirkning fra svag økonomisk vækst, faldende efterspørgsel, tilbagevendende udbrud af sygdom og produktivitetsproblemer.
- Svag økonomisk vækst påvirker generelt efterspørgslen negativt. Langsommere eksport, stigende arbejdsløshed og manglende investor-tillid giver problemer i Kina, Sydøstasien og nogle sydamerikanske lande. I Nordamerika og Europa presses efterspørgslen af den høje fødevareinflation, skriver Markedsnyt.
Det fører til, at forbrugerne "handler ned". Det vil sige, at forbrugerne køber mindre portioner og vælger billigere produkter. Her er grisekød relativt stabil, og det skyldes ifølge Rabobank, at det er billigere end oksekød og meget fisk og skaldyr, men dyrere end fjerkræ.
- Fortsatte sygdomsudbrud med afrikansk svinepest påvirker også produktionen af grisekød negativt i Asien og Europa. Oven i det kommer, at problemer med PRRS fortsat er en udfordring i Spanien, skriver Rabobank.
Banken forventer på den baggrund, at den globale handel med grisekød i andet halvår 2023 vil være lavere end samme periode 2022. Dette som følge af, at Kinas import vil være presset af store lagre og svag indenlandsk efterspørgsel, mens Europas eksport begrænses af fald i produktionen af grisekød.