Lyt til artiklen:

Stabil notering efter to uger med fald

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Efter to uger med et samlet fald på 50 øre fastholder Danish Crown nu grisenotering på 13,30 kroner per kilo.

Markedsforholdene i Europa har ikke ændret sig nævneværdigt den seneste uge. Efterspørgslen er ikke overvældende, så priserne i Europa siver fortsat, skriver slagterigiganten i markedsberetningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er gang i en klassisk armlægning i markedet lige nu. På sælgersiden kæmper vi for at holde priserne på de nuværende niveauer. Omvendt svarer indkøberne igen ved at købe ind med meget kort horisont for at sætte markedet under pres, men det er for tidligt at sige, hvem der har overhånden, når vi ser to til tre uger frem, siger Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.

Lige nu er det forventningen, at udbuddet af slagteklare grise vil stige de kommende uger i takt med, at temperaturerne falder i Sydeuropa, og grisene fra den del af kontinentet begynder at vokse hurtigere.

- Det er en brydningstid lige nu. Det afgørende for priserne i Europa bliver i høj grad forbruget af grisekød hen over efteråret, for selv om vi ser fremskridt i eksporten fra Danmark til forskellige markeder udenfor Europa, så er det på nuværende tidspunkt ikke mængder, der kan holde priserne oppe på europæisk plan, siger Mads Stougaard.

Sonoteringen forbliver på 13,00 kroner per kilo.