Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danish Crown satser på større efterspørgsel fra detailhandlen op til påske
Aktiviteten på det europæiske marked er lige nu præget af den forestående påske, som får detailhandlen til at køre en række kampagner.
- De forædlede varer til påskehandlen er i vid udstrækning produceret på nuværende tidspunkt, så det er salget af ferske produkter, der driver salget frem mod påske. Vi har selv rigtigt travlt på vores fabrikker med at møde efterspørgslen fra den danske detailhandel, og vi ser et lignende billede i resten af Europa, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.
Et godt salg af ferske varer skaber en god efterspørgsel på forender og i et vist omfang kamme. Skinkemarkedet kunne omvendt være bedre til gengæld sælges brystflæsk jævnt.
- Vores store markeder på dansk brystflæsk udenfor Europa er bedre, end de har været i meget lang tid, hvilket er båret af mindre lagre i særligt Japan. Samtidig er Tyskland igen ved at få gang i eksporten af brystflæsk til Korea, og det giver en bedre balance i Europa, siger Mads Stougaard.