Lyt til artiklen:

Grisetransporter skal kortlægge behov for internet i landdistrikter

00:00
Hastighed: ???x
03:24

13 procent af Europas samlede areal mangler stabilt net eller blot adgang til internettet, og det vedrører primært de ydre landområder. Det er en udfordring, der skaber skel mellem land og by, og som danske virksomheder og vidensinstitutioner nu skal bidrage med en løsning til med deltagelse i det europæisk forskningsprojekt
Commect, skriver Padborg Transport Center i en pressemeddelelse.

I et partnerskab mellem blandt andre danske Padborg Transport Center, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, franske Viveris, hollandske TNO, samt luxembourgske SES, og i samarbejde med
transportselskabet DTL A/S har man oprettet et Living Lab, der indsamler og analyserer data for mobil netforbindelse, i store områder af Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores branche er dybt afhængige af stabile netværk, da både chauffører og virksomheder konstant er online. På den måde kan de vælge de bedste ruter, undgå lange køer og få forbindelse til centrale stationer i nødsituationer. I nogle tilfælde kræves der også en konstant logføring og overførsel af data om lasten, som skal kunne uploades, siger direktør for Padborg Transportcenter, Jesper Schimann.

Det bliver undersøgt og testet forskellige teknologiske løsninger, som skal sikre at også lastbiler hele tiden er online til at modtage og levere dat om trafikforhold, sanitet og placering. Indsamlingen foregår via lastbiler, der hver dag krydser grænser og bevæger sig rundt i alle afkroge af Europa, og derfor deltager handelsvirksomheden DTL.

Danmark som testområde

Formålet med hele Commect er at skabe bedre internetdækning, så borgere og virksomheder har samme muligheder, uanset om det er på landet eller i byen. Foruden Danmark deltager fire andre europæiske lande i projektet, med hver sit fokus. Det danske fokus er på teknologisk udvikling i dyretransporten, og her er det den danske transportvirksomhed DTL A/S, der står for indsamlingen af den nødvendige data.

- Det er helt oplagt, at vi bidrager til et projekt som dette, fordi vores chauffører i forvejen bevæger sig rundt i hele Europa. Vi begynder og afslutter ofte vores ture i landområderne, og her kan det knibe med den gode dækning, som er nødvendig for at sikre dyrenes velfærd og undgå smittefarer fra bedrift til bedrift. På samme måde opsamler vi hver dag vigtig data om positioner, køretider og dyrenes sundhedsdata, siger direktør i DTL A/S, Thorsten Simonsen.

Projektets tilknyttede forskere håber, at Commect vil gøre det mere attraktivt at starte virksomhed og investere i landdistrikterne i Europa. Det siger Michael Nørremark, forsker ved Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Noget af det vi undersøger er, hvordan vi sikrer netforbindelse hele vejen under transporten. Der bliver både arbejdet med udstyr på lastbilerne og mulighed for at forbinde med satellit WiFi. I Danmark har vi mange virksomheder, som udnytter og er afhængig af den teknologiske udvikling indenfor telekommunikation, og det er dem, vi vil aktivere i dette projekt, siger Michael Nørremark.