Lyt til artiklen:

Bestanden af slagtegrise forventes at falde med 500.000 i år

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Bestanden af slagtegrise i Danmark forventes i 2023 at være 500.000 dyr lavere end i 2022, og 800.000 dyr lavere end for ti år siden. Det fremgår af et svar, som fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen (V) har givet til Miljø- og Fødevareudvalget.

Her har Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard bedt ministeren redegøre for udviklingen i bestanden af slagtegrise de seneste ti år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren svarer med nedestående tabel. Tabellen viser et gennemsnit af bestanden over de fire kvartaler pr. år, og for 2023 er tallet baseret på et gennemsnit over årets første tre kvartaler.

rich-media-2
Grafik: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

EU falder 5,5 procent

Dermed tegner bestanden til at blive en halv million dyr færre end i 2022, og det passer ind i et billede af en generelt faldende europæisk produktion af grisekød i 2023.

For ifølge EU Kommissionens "Short-Term Outlook for EU agricultural markets", som indeholder kommissionens forventninger til 2023, kan man forvente en samlet nedgang i produktionen af grisekød på 5,5 procent, skriver Markedsnyt for Grisekød.

Det er et fald nogenlunde på linje med 2022, hvor produktionen faldt 5,6 procent. Kommissionens opgørelse kan ses herunder.

rich-media-3
Grafik: Markedsnyt for Grisekød.