Blandet høst på Fyn med svær vårsæd

Høsten indtil videre er et broget billede, og den fynske høst skiller sig ikke ud fra dét. Det fortæller Troels Melvang, der er afdelingsleder for planteavl i Velas.

- Det vi hører en del om for tiden er frøgræs. Det er stort på Fyn, og det er skuffende udbytter med op til 40 procent under normal, og i hvert fald markant under middel overordnet set. Der er samme problemer som i byggen, hvor græsset sætter nye skud, og det giver en bøvlet høst med mange grønskud, og fare for forhøjet frarensning, siger Troels Melvang.

På rapsfronten er der generelt meldinger om udbytter omkring middel med tendens til en anelse under middel.

- Men egentlig er der pæne udbytter med omkring 4-4,5 ton mange steder. Men der er også steder, hvor det går i leje, og der var sågar et sted med lejesæd forårsaget af bladribbesnudebiller, der gør stænglen svag. Og det er klart, at de marker ikke giver det, de skulle, for tidlig lejesæd snører forsyningen af, siger Troels Melvang.

Nedvisn grønskud

De fynske landmænd har akkurat nået at lade mejetærskerne smage på hveden, hvor cirka fem procent er høstet. Også her er billedet blandet.

- Vi ser egentlig et godkendt udbytte, men særligt skuffende udbytter i andetårshvede, hvor vi hører om fire, fem til seks ton. Samtidig hører vi om førsteårsmarker på 11 til 12 ton. Så det er et meget stort spænd, som jeg vil være ked af at sige noget definitivt om, fortæller Troels Melvang.

Hvad han dog gerne vil sige noget definitivt om er, at det ser ud til, at vintersæden klarer tørken bedst, mens det er vårsæden, der fra en kant er udfordret med grønskud og andre problemer.

- Det giver jo en udfordring i forhold til at rådgive ordentligt. For de tidligst såede marker har nået at komme i den mest alvorlige tørke, og får flest grønskud her efterfølgende. Men nogle af de sent såede marker når at få regn til kernefyldningen og rider stormen af på den konto, siger Troels Melvang og fortsætter:

- Og hvordan rådgiver vi så omkring grønskud? Personligt mener jeg, at de tidlige marker, der er tidligt skadede, på ringere jord, og ikke højere end 20 centimeter, de sætter tidlig avl af grønskud. Dem vælger vi måske at lade stå. Men resten sprøjter vi ned fra en kant med Round-Up for at eliminere grønskud så tidligt som muligt, for at have så få af dem i færdigvaren. Men det går kun i foderkorn.

Troels Melvang medgiver, at det heller ikke er den mest politisk korrekte løsning i forhold til glyphosat-handlingsplanen, men han mener, at der er tale om force majeure.

Okay vinterbyg

- Vi har også haft en tidlig høst af vinterbyggen, som er gået okay. Måske en anelse under middel, men stadig 95 til 97-procents udbytter. Så hører jeg om, at de i Sønderjylland har avlet godt, måske endda over middel i vinterbyg, men det er timingen på regnen de forskellige steder, der gør det, siger Troels Melvang.

På Fyn er vanding ikke så udbredt, og derfor er de gode jorder ekstra tydelige i år, peger Troels Melvang på.

- Og det er typisk grønsagsavlere, der så bredder vandingen ud til deres landbrug. Men der er ikke mange, der vander, desværre, for hele Nordfyn er jo knapt så god jord, der godt kunne have glæde af det, siger han.

- Så det er en broget høst, specielt for vårsæden. Min kollega havde havreplanter med her til morgen, og det er måske værre end vårbyg. Havren har sat mange grønskud, og det er tvivlsomt om de overhovedet er bestøvet. Det er som om det først går i bestøvning nu, og erfaringerne med at vente på grønskud er mildt sagt tvivlsomme, og derfor er det også kun rådet i de mest skadede marker, siger Troels Melvang.

Til sidst skal bemærkes, at majsen også på Fyn ser ud til at ride tørken af i fin stil.