Lyt til artiklen:

Majshøsten hæver humøret - Skønt at opleve afgrøder med udbytte

00:00
Hastighed: ???x
01:32

På Lærkeholt I/S i Herrup står cirka 800 køer og i tilgift til dem er der tilsvarende opdræt og opfedning af tyrekalve. Derfor går der også noget foder til, og på gårdens 600 hektar dyrkes primært græs og majs samt lidt korn og roer til foder.

Tirsdag var det endeligt blevet tid til at høste majsen, og det er indtil videre en god oplevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er skønt at opleve afgrøder, der giver noget udbytte i år. Vi har ikke fået målt op endnu, men det giver i hvert fald mere end de sidste par år, siger Andreas Mejdahl, der er markmand på Lærkeholt.

I alt skal et par hundrede hektar majs i hus, og torsdag er cirka 60 overstået. skave Maskinstation stiller med snitter og traktor i stakken, og så kører Andreas Mejdahl og Lærkeholt I/S fra.

For resten af høstens vedkommende, er Andreas Mejdahl ikke imponeret over kornhøsten.

- Både kærner og halm. Vi har skullet langt for at finde baller, og det er træls, hvis man skal have omkring 1000 baller hjem. Det var ikke så sjovt med dug, der blev brændt sent af og faldt tidligt. Så vi kørte langt efter noget, men alt kom hjem, siger Andreas Mejdahl.

Han har indsendt videoen øverst i artiklen, som viser netop første høstdag i majsen på Lærkeholt I/S.