Maskinbladet i evig udvikling

Maskinbladet har siden første udgave i november 1981 udviklet sig til et førende landbrugsmedie med bred faglig dækning og en førende digital nyhedsformidling.

Maskinbladet har i alle årene stået bag banebrydende nyskabelser, som har fastholdt mediet som relevant for både læsere og annoncører og har medvirket til fremgang og udvikling i en tid med en betydelig strukturudvikling i landbruget og maskinbranchen.

Da avisen kom til verden i november 1981 var det med et meget indskrænket redaktionelt indhold, der begrænsede sig til pressemeddelelser på ledige annoncepladser.

Avisen blev hurtigt en succes som annoncemedie, hvilket var forudsætningen for, at den kunne udsendes gratis til alle landmænd, og efterhånden kom der mere og mere redaktionelt indhold. Der blev for eksempel indført faglige temaer, som i en kombination af redaktionelle artikler og annoncer satte fokus på afgrænsede emner. Og så begyndte Maskinbladet allerede i 1989 at teste traktorer i et testkoncept, som i dag, 34 år senere, har slået navnet PowerGear fast langt uden for Danmarks grænser.

Lige fra begyndelsen havde PowerGear legendariske Helge Plougmann Nielsen som testpilot - et job, han fortsat varetager i samarbejde med yngre kollegaer.

Landsdækkende

Fra at være en regional avis i den allerførste tid, blev flere regioner i Danmark koblet på konceptet, så Maskinbladet udkom i tre regionale udgaver forskudt med en uges mellemrum, så frekvensen for den enkelte udgave blev hver tredje uge.

Men strukturudviklingen fik mere og mere fart på, og i 1994 var tiden moden til, at Maskinbladet gik over til at udkomme som én landsdækkende udgave.

Maskinbladet udkom som en regional avis i den allerførste tid, hvorefter flere regioner i Danmark blev koblet på konceptet, så Maskinbladet udkom i tre regionale udgaver forskudt med en uges mellemrum, så frekvensen for den enkelte udgave blev hver tredje uge. Foto: Kim Krasuld.

Så fra den 17. januar 1994 udkom Maskinbladet i hele Danmark - dengang i 122.000 eksemplarer hver tredje uge, der blev fastholdt som udgivelsesfrekvens, fordi det passede godt med produktionsrytmen, som tre regionale udgaver tidligere var tilpasset, men det viste sig også at være en passende frekvens i forhold til omsætningshastigheden på brugte maskiner. Og det var ikke uvæsentligt, fordi en stor del af avisens annoncedækning fortsat var maskinhandleres annoncer med deres brugte maskiner.

Men samtidig afspejlede indhold og annoncer, at avisen nu satsede bredere end blot at være et effektivt annoncemedie for de danske maskinhandlere.

Større bredde

Allerede fra første landsdækkende udgave var avisen - ligesom i dag - opdelt i en generel landbrugsfaglig del og en anden del med fokus på maskinbranchen og annoncer for brugte maskiner.

I forbindelse med overgangen til at blive en landsdækkende avis fra januar 1994 fik Maskinbladet desuden langt mere redaktionelt indhold end i de foregående 13 år. Og den faglige dækning blev samtidig bredere og tiltrak derfor annoncører fra hele følgeindustrien.

Maskinbladet blev dengang udsendt til 122.000 - samtlige landmænd, maskinstationer og følgevirksomheder til landbruget. Til sammenligning har strukturudviklingens accelererende hastighed betydet, at Maskinbladet på print i dag udsendes i 22.500 eksemplarer, og modtagerkredsen er i praksis den samme som i 1994.

Seriøs inspiration

I anledningen af den landsdækkende lancering fik avisen navnet Landbrugets Nyhedsmagasin MASKINBLADET.

Men navnet Maskinbladet var allerede blevet så indarbejdet i landbruget og følgeindustrien, at det nye navn hurtigt gled ud igen.

Mange nye tiltag blev indført efter dialog med læsere og annoncører, men kommunikationen med Maskinbladets brugere foregik i en næsten højtidelig og ret formel tone, som vidner om, at tiden var en ganske anden for mere end 40 år siden.

I Maskinbladets allerførste udgave kunne man for eksempel læse denne direkte henvendelse til læserne:

"Vi håber bladet vil falde i Deres smag og fremover være en kilde til faglig og seriøs inspiration for Dem."

Så formelt skriver man normalt ikke nu om dage, men selve budskabet kunne lige så vel være formuleret i 2023, hvor Maskinbladet fortsat satser på faglig og seriøs inspiration.

Udvikling

Det vil føre for vidt at nævne alle de små og større tiltag, som igennem årene har ført Maskinbladet til sin nuværende status som førende landbrugsmedie, der er tilgængeligt på alle moderne platforme.

Men det er værd at nævne, at Maskinbladet var blandt de allerførste danske medier, som kom på internettet og fik forretningsmæssig succes med det.

Startskuddet gik i 1997, hvor enkelte maskinhandlere hurtigt kunne se mulighederne, mens mange andre var mere end tilbageholdende. Og i begyndelsen krævede det derfor en stor og aktiv indsats fra Maskinbladets medarbejdere. Maskinhandlere sendte typisk en fax med ændringer til databasen - ofte med håndskrevne kragetæer - som dygtige sekretærer tydede og indtastede.

I de første udgaver var det sparsomt med det redaktionelle indhold, som var begrænset til pressemateriale på ledige annoncepladser. Foto: Kim Krasuld.

Og Maskinbladets sælgere hjalp mange maskinhandlere med at bruge systemet og pressede dem til at gøre annoncerne bedre, blandt andet med fotos. Men det var før udbredelsen af digitale kameraer, så Maskinbladet blev også leverandør af digitalkameraer for at fremme udviklingen af bedre og mere sælgende annoncer på maskinbladet.dk.

Maskinbladet opnåede gennem denne pionerindsats en markedsledende rolle, som fortsat består.

Bøger

Internettet var i det hele taget så nyt, at mange endnu ikke kunne se mulighederne.

Det førte til, at Maskinbladet i årene omkring årtusindskiftet udgav bøger om alt det, som internettet allerede da kunne bruges til i landbruget. Bøgerne blev en stor succes og fandt blandt andet vej til en del landbrugsskoler.

Det samme gjorde en anden specialudgivelse om ledelse, som Maskinbladet udgav for en halv snes år siden i samarbejde med en rådgivningsvirksomhed med en kombination af teoretiske råd om ledelse og konkrete cases. Mange landbrugsskoler rekvirerede klassesæt af udgivelsen.

Endnu en succesfuld udgivelse fra Maskinbladet var en 224 sider stor jubilæumsbog, der markerede 25 år med PowerGear. Den udkom i 2014 og blev uddelt gratis til besøgende på Agromek samme år, og restoplaget blev solgt i Maskinbladets webshop.

Ejerskab

Maskinbladet blev grundlagt af Erik Lindhard, der drev et reklamebureau i Herning. Hans søn, Jørgen Lindhard, kom med i virksomheden som salgschef og redaktør på Maskinbladet. Men på et tidspunkt frasolgte familien Lindhard Maskinbladet og avisen Byggeteknik til dagbladet Børsen, dog fortsatte de begge i virksomheden, som fik navnet Fagbladsgruppen - i dag FBG Medier.

I 2003 tilbagekøbte Jørgen Lindhard virksomheden i et partnerskab sammen med primært ejeren af Dansk Avistryk.

Undervejs blev fagbladene Hyologisk, Agrologisk og Bovilogisk tilkøbt, og der blev udgivet nye titler som for eksempel Fritidsmarkedet.

I dag ejes FBG Medier af MC Togsverd ApS.