Lyt til artiklen:

Danish Crown udskifter på HR-posten

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Rikke Kroer Høberg kommer fra en stilling i Nissens, hvor hun var leder for HR og Group Services og med til at sætte dagsordenen for virksomhedens omfattende transformation igennem de seneste år. Hun starter i sin nye stilling den 15. august med base på hovedkontoret i Randers, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Som medlem af produktionsvirksomheden Nissens' ledelse har Rikke Kroer Høberg med succes ledet HR og Group Services i over 13 år. Hun har stor erfaring med at implementere HR-udviklingsstrategier inden for produktions- og administrative funktioner, hvilket gør hende til en oplagt kandidat til denne stilling, skriver Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rikkes omfattende ekspertise vil være afgørende for at drive HR-fællesskabet fremad og samtidig fungere som et vigtigt medlem af vores Senior Management Group.

- Jeg er glad for at byde Rikke velkommen til vores team. Hun bringer en energisk ledelsesstil med sig, hun er samarbejdende og har stærk forretningsforståelse. Jeg ser frem til at samarbejde med hende om at styrke Danish Crowns HR-dagsorden og skabe et attraktivt, inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø, siger Group CEO Jais Valeur.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Danish Crown. Det er en velrenommeret og vigtig virksomhed i Danmark, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling ved at sikre, at HR-initiativer og prioriteter er i overensstemmelse med den strategiske retning. En af de afgørende opgaver for mig bliver at lede og facilitere succesfulde forandringsprocesser i organisationen ved at støtte medarbejderne gennem ændringerne. Målet er at opbygge og opretholde en positiv og inkluderende arbejdskultur, der fremmer engagement og samarbejde, siger Rikke Kroer Høberg.