Lyt til artiklen:

Kravene til staldbyggeri bliver strammet de næste 10-15 år

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Kravene til design, indretning og materialebrug i fremtidens kvægstalde kommer til at overstige de krav, der er formuleret i de nuværende regler om opstaldning af kvæg. Derfor holder KvægXperten i samarbejde med det rådgivende ingeniør- og arkitektfirma BK Nord en konference om fremtidens kvægstalde 28. september 2023 i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

Her vil eksperter opdatere deltagerne med den nyeste viden på området og dele deres indsigt og viden om kommende krav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På konferencen får deltagerne en række konkrete bud på, hvordan de skal bygge i dag, hvis de også skal sikre en produktion i stalden om 15 år, skriver KvægExperten i en pressemeddelelse.

Nybygget og fremtidssikret

Se også:

Nybygget og fremtidssikret

- Lige nu er der et stort fokus på "Bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige krav til opstaldning af kvæg", men der kommer yderligere krav til opstaldningen af kvæg i de kommende år, siger Torsten Gruhn, direktør for KvægExperten.

- Det øgede fokus på bæredygtighed - herunder dyrevelfærd, klimabelastning og arbejdsforhold for medarbejderne - betyder øgede krav til byggeriet. Samtidig sker der en forsat intensivering af dansk mælkeproduktion kombineret med en udvikling i det avlsmæssige potentiale. Det stiller også øgede krav til fremtidens byggeri, understreger direktøren.

rich-media-3
- Der kommer yderligere krav til opstaldningen af kvæg i de kommende år, siger Torsten Gruhn, der er direktør for KvægExperten. Pressefoto: KvægEXperten.
Skånsomt staldinventar højner dyrevelfærden med færre skader

Se også:

Skånsomt staldinventar højner dyrevelfærden med færre skader

Alsidigt program i vente

KvægExperten og BK Nord forventer, at konferencen vil tiltrække de mælkeproducenter, der har køer om 10 år samt repræsentanter fra den finansielle sektor og øvrige investorer i dansk mælkeproduktion. Konferencen henvender sig også til leverandører indenfor byggeri, inventar, foder samt avlsselskaber og mælkeproducenternes øvrige samarbejdspartnere.

Dagens program byder blandt andet på følgende oplæg:

  • Hvordan bliver fremtidens kvægstalde finansieret ved Jakob Kongsgaard Olsson, DL.
  • Forbrugerens krav til fremtidens kvægstalde ved Peter Stamp Enemark, Arla.
  • Hvilken betydning får kravene om bæredygtighed for valg af byggematerialer ved Camilla Brunsgaard, BK Nord.
  • Få en sikker arbejdsplads ved Kent Jacob Nielsen, Regionshospitalet Gødstrup.
  • Hvordan skal stalden indrettes, så vi stadig kan tiltrække medarbejdere ved Vibeke Fladkjær, KvægXperten.
  • Rammevilkår for bedriften i fokus miljø- og klimakrav ved Anja Freudendal, Seges.