Lyt til artiklen:

Rotorrive frisker strøelsen op og giver bedre komfort i sengebåsen

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Uanset om bedrifterne bruger halm, kridt, fibre eller flis i sengebåsene er der risiko for, at underlagt pakker og bliver hårdt som beton og dermed ubehagelig for koen at ligge i.

Indehaver og produktudvikler i JB Maskiner i Møldrup ved Viborg, Bjarne Madsen, har lyttet til behovet hos danske landmænd og udviklet en rotorrive, som kan løsne og jævne strøelsen i sengebåsene, så underlaget bliver løst og lækkert at ligge i, og strøelsen skubbet frem i båsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er præcis samme metode, som når vi andre ryster vores dyne, inden vi lægger os til at sove. Køerne bryder sig ikke om at ligge på et hårdt materiale, fortæller Bjarne Madsen fra standen på Agromek 2022.

Rotorriven kan monteres på en minilæsser og kan justeres så den passer til højden på de forskellige bøjler i sengebåsene. Som udgangspunkt er riven 25 centimeter i højden, men kan justeres, og den er 80 centimeter i diameter.

- Det er forskelligt, hvor ofte den enkelte vælger at køre med riven. De nørdede kører 3 gange om ugen og løsner strøelsen, mens andre kører 1-3 gang om ugen eller sjældnere, siger Bjarne Madsen.

JB Maskiner har i gennem årene specialiseret sig i at udvikle produkter til kvægbedrifter. I sortimentet finder kunderne strømaskiner, rotorrivere og varmekasser til kalve.

- Hos os lugter vi af kvæg. Vi bruger rigtig meget på vores tid på at rådgive vores kunder og lytte til deres ønsker og behov. Denne rotorrive har vi selv udviklet ud fra de ønsker, vi har lyttet os frem til, fortæller Bjarne Madsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvlæssende strømaskine

JB Maskiner har også en anden nyhed med på Agromek 2022. En strømaskine til alle størrelser af halmballer. Strømaskinen med navnet Spread a Bale Micro er importeret fra England og udviklet i samarbejde med JB Maskiner.

- Det er en selvlæssende strømaskine med horisontal rotor, der kan strø alle balletyper i op til 12 meters bredde, fortæller indehaveren af JB Maskiner.

rich-media-3
Rotorriven er udviklet efter ønske fra danske landmænd. Foto: Marianne Nørmark.
rich-media-4
Strømaskine med horisontal rotor kan indstilles til alle typer halmballer. Foto: Marianne Nørmark.
rich-media-5
JB Maskiner er et familiefirma, hvor både forældre og børn er engageret og ansat. Fra venstre ses sønnen Lasse Strange Madsen, Bjarne Madsen, Jytte Madsen og datteren Charlotte Strange. Den ældste datter Henriette Fomsgaard er også en del af virksomheden og med på messen, men mødte ind senere på dagen. Foto: Marianne Nørmark.