Lyt til artiklen:

Traktorfører sigtet for uagtsomt manddrab efter ulykke med motorcykel

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Den 10. maj blev en motorcyklist dræbt, da han i en overhaling ramte og kom ind under en traktor ved Ringkøbing.

Sagen får nu et retligt efterspil, idet den 27-årige fører af traktoren med gyllevogn bliver sigtet for uagtsomt manddrab. Det oplyser Ringkøbing Politi til Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes, at køretøjerne blev undersøgt af en bilinspektør, og han konkluderede, at der var fejl og mangler på traktoren. Mere konkret havde traktorens spejle ikke en vinkel, der gav tilstrækkeligt udsyn bagud.

- Hvis det havde været et hændeligt uheld, hvor parterne var lige gode om det, ville der ikke være blevet rejst sigtelse. Men hvis der er noget i kørselsforløbet eller teknisk fejl på køretøjet, som er årsag til, at man ulykkeligvis har forårsaget en anden persons død, vil der blive rejst sigtelse, siger fagkoordinator ved Ringkøbing Politi Ditte Tokkesdal til avisen.

Motorcyklist dræbt under traktor

Se også:

Motorcyklist dræbt under traktor