Lyt til artiklen:

Seks entreprenører skal nedrive minkfarme

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Efter langt tilløb er der nu sat navn på de aktører, der skal varetage nedrivningen af de mange tidligere minkfarme. I alt ni entreprenører var prækvalificeret af Bygningsstyrelsen til opgaven, og blandt de ni bud har styrelsen udpeget seks virksomheder.

På grund af minkfarmenes geografiske spredning er udbuddet om nedrivning af de tidligere minkfarme opdelt i to separate rammeaftaler. Rammeaftale Vest dækker hele Jylland, mens Rammeaftale Øst dækker alt øst for Lillebælt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Rammeaftale Vest har Bygningsstyrelsen tildelt til seks firmaer, mens der på Rammeaftale Øst er tildelt til tre firmaer.

Rammeaftale Vest

G. Tscherning A/S, J Jensen Nedrivning A/S, Kingo Karlsen A/S, P. Olesen & Sønner A/S, Søndergaard Nedrivning A/S og Titan Nedbrydning A/S.

Rammeaftale Øst

G. Tscherning A/S, Kingo Karlsen A/S og P. Olesen & Sønner A/S.

Som det fremgår, er det muligt at være rammeaftaleholder på begge aftaler.

- Vi har modtaget ni tilbud af høj kvalitet. I de vindende tilbud har vi set en rigtig god forståelse for opgaven, herunder i særlig grad procesoptimering og fokus på en sikker og effektiv nedrivning af anlæg, selvom vi forventer stor variation i størrelsen af minkfarmene og hvilke typer af bygningskonstruktioner og -materialer, der skal bortskaffes. Samtidig er minkfarmenes geografiske placering en vigtig faktor i at sikre effektive arbejdsgange for nedrivningsentreprenørerne, siger kontorchef i Bygningsstyrelsen, Anette Knudsen Jensen, og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

De udmærker sig desuden ved at have stærke organisationer med højt kvalificerede medarbejdere. De har udvist stor forståelse for opgavens helt særlige vilkår. De har i deres tilbud udvist stor faglig ekspertise og præsenterer både fokus på kvalitetssikring undervejs og en sammenhængende og realistisk tidsplan for den omfattende opgave, der venter dem. Derfor har vi vurderet, at de vil udgøre et stærkt supplement til vores egen organisation, og vi ser meget frem til samarbejdet, siger hun.

Avlere får nu mulighed for selv at nedrive minkhallerne

Se også:

Avlere får nu mulighed for selv at nedrive minkhallerne