Lyt til artiklen:

Nu skal de ti første minkfarme nedrives

00:00
Hastighed: ???x
01:27

For at få flere entreprenører i spil og for hurtigst muligt at få igangsat flere nedrivninger blev de ti minkfarme fordelt på fem miniudbud, der så vidt mulig tog hensyn til farmenes geografiske beliggenhed. Fire af puljerne ligger i Jylland, mens den sidste pulje er placeret på Sjælland.

- Vi har i Bygningsstyrelsen set frem til denne dag, hvor vi har sat holdet for, hvem der skal nedrive de første minkfarme. Det er simpelthen sådan en spændende tid, hvor alle vores grundige forberedelser skal ud og afprøves i virkeligheden. Og det glæder både vi og vores nedrivningsentreprenører os rigtig meget til, siger kontorchef i Bygningsstyrelsen, Anette Knudsen Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tscherning har vundet tre af de fire puljer i Jylland, mens Titan Nedbrydning har vundet den fjerde pulje i Jylland.

P. Olesen & Sønner har vundet miniudbuddet på Sjælland.

Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 35 procent, og tid er vægtet med 65 procent.

Alle seks nedrivningsentreprenører på Rammeaftale Vest har budt på alle udbudte puljer vest for Lillebælt. På puljen på Sjælland har alle tre nedrivningsentreprenører på Rammeaftale Øst budt.