Lyt til artiklen:

Debat: Vandplanernes blinde øje

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Det er ret vildt, at de nye Vandområdeplaner III stadig kun har et ensidet fokus på at opnå god økologisk tilstand i havmiljøet. Det er til ved stadighed og udelukkende at kigge på kvælstofmængder, der bliver udledt fra landbruget.

Men meget andet er også i spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny undersøgelse fra Chalmers Universitet i Sverige, viser for eksempel at store containerskibe udleder store mængder af tungmetaller, PAH'er og tjærestoffer direkte ud i havet. Der er eksempelvis data fra 2018, hvor skibe udledte 57 kilo vanadium, 16 kilo nikkel og 2,3 kilo arsenik, der alle er tungmetaller, bare i Københavns havn. Den gang var der kun omkring 750 skibe med rørrensning, hvor disse tungmetaller stammer fra. I dag er der omkring 5000 sådanne skibe, hvilket har gjort forureningen meget værre. Og det er bare nogle af mange gifte og forurenende stoffer, der udledes fra skibe.

Men i Denmark måler vi ikke vandkvaliteten. Vi ser heller ikke på at opnå god økologisk tilstand ved andre paramenter end kvælstofreduktion. At der udledes store mængder tungmetaller, som selv i meget fortyndet vand, har stor betydning for muslinger og padders evne til at formere og udvikle sig, har åbenbart ingen betydning.

I det nye udkast til NOVANA 2023-27 er der for første gang kommet et afsnit om miljø forurenende stoffer. Det er glædeligt fagligt set, men man øger ikke antallet af målinger. Derfor er den kemiske tilstand for havet og vandmiljøet stadig ukendt for rigtig mange steders vedkommende.

Måling i vandmiljøet for kvælstof og fosfor er så nemt og billigt, at selv folkeskolebørn gør det. Mens undersøgelser for mange andre miljøfarlige stoffer kan være både dyrt og besværligt. Hvilket måske er en af grundene til at NOVANA programmet kun måler for disse stoffer én gang på fem år?

Men betydningen for havenes tilstand er stigende. Det bør erkendes.