Lyt til artiklen:

Thyregod giver populære vogne en 2023-overhaling

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Stort set alle med tilknytning til landbruget har på et eller andet tidspunkt kørt med en Tim. De røde vogne har mere en seks årtier på bagsmækken, og selv om der er langt fra de oprindelige vogne med træbund og træsider til 2023-modellens materiale- og teknikvalg, har de mere til fælles end den røde farve. En af dem er holdbarheden.

- Når folk spørger til kvaliteten, så svarer jeg normalt, at den er bevist i praksis. Se bare hvor mange gamle TIM-vogne, der arbejder rundt om på de danske gårde, fortæller Kurt Gjødsbøll, der har ansvaret for salget af Thyregods TIM-vogne i samarbejde med forhandlerne, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anledningen til pressemeddelelsen er, at de nyeste Tim-vogne, der triller ud fra fabrikken i Thyregod i 2023, er opgraderede på flere punkter.

Det mest epokegørende er nok, at de som standard er forberedt til montage af det bremsekit, Thyregod høstede tre nyhedsstjerner for på Agromek.

Bremsekittet er udviklet for at give kunderne mulighed for at kunne købe en relativt billig standardvogn med solide enkeltbremser nu, men senere opdatere den til en anden bremsetype eller kombibremser, hvis det måtte blive nødvendigt.

Thyregod modtager Agromek-stjerner for Tim-bremsekit

Se også:

Thyregod modtager Agromek-stjerner for Tim-bremsekit

- For at gøre det ekstra nemt at anvende kittet, leveres alle Tim-vogne nu med en række beslag og forberedte features, så det er nemt at eftermontere den ekstra bremsekreds, uden at der skal ske modificeringer, anboringer, påsvejsninger af beslag og så videre på vognen. Det bevarer dens oprindelige kvalitet og overfladebehandling af chassiset, samtidigt med at eventuelt kommende lovgivning kan overholdes, og/eller gensalgsprisen hæves, forklarer Kurt Gjødsbøll.

Foruden at være forberedt til senere montage af bremsekit er der en række andre praktiske opgraderinger på vognene:

  • Indvendigt trin i vognkassen.
  • Skotgennemføring af hydraulikslanger i chassiset. Det er en "idiotsikring" i tilfælde af, at man glemmer at koble hydraulikslangerne fra. De vil nu blive rykket af ved gennemføringen i stedet for ude ved cylinderen.
  • Bedre beskyttelsesgitter til baglygter - så der for eksempel ikke kan komme til at ligge kartofler inde i kofanger/lygtehus.
  • Rørsplit til at sikre cylinderen på den franske bagsmæk er udskiftet til bøsning, hvilket giver bedre finish.
  • Ny og brugervenlig holder til slangeparkering, når vognen er fraspændt traktoren.
Robust og stabil dansk tipvogn

Se også:

Robust og stabil dansk tipvogn