Lyt til artiklen:

Dansk-produceret neddeler vil ud i verden

00:00
Hastighed: ???x
03:15

Hos Grønning Smede & Maskinforretning sælger de neddeleren I-Grind, som de selv har udviklet, og siden 2016 har forbedret på. Dengang blev neddeleren, eller biomasseknuseren, produceret af en dansk samarbejdspartner i USA, men nu har Grønning Smedie & Maskinforretning hjemtaget produktionen. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Maskinen neddeler kort fortalt materialer, således de kan bruges på anden vis ved hjælp af en robust hammermølle. Alt fra halm og hø til majs og korn opnår dermed større nytteværdi, mens maskinen ligeledes kan klare mange andre typer af biomasse. Og der er mange fordele ved at have hjemtaget produktionen til Danmark, det fortællerejer Claus Marcussen fra Grønning Smede & Maskinforretning, der har udviklet maskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Først og fremmest er det et kvalitetsstempel, at den er danskproduceret. Det er noget, som vi ved, at landmændene og entreprenørerne rundt om i verden efterspørger. Derudover er de store underleverandører til maskinen lokaliseret en halv times kørsel fra vores forretning, mens alle komponenter til maskinen kan købes hele landet rundt. Det gør det nemt og fleksibelt, at vedligeholde og anvende maskinen, siger han og uddyber:

- Det er et højkvalitetsprodukt, der har kostet en del penge at udvikle. Men det er netop for, at vi kan stå inde for maskinen. Når vi sælger en maskine, er det også vigtigt at nævne, at rådgivning og vejledningen følger med, så vi er sikre på, at den når sin maksimale anvendelsesværdi hos kunderne.

Partnerskabet giver ekstra fokus

Se også:

Partnerskabet giver ekstra fokus

Ud over rampen

I øjeblikket har forretningen solgt de første ti maskiner af den første model, mens den nye, danske model kører i tre eksemplarer i Danmark. Og forventningen er en fortsat stigning i salget. Også til udlandet.

- Vi forventer at sælge 6-8 maskiner i år, mens målsætningen i 2024 hedder 12 solgte maskiner. Det handler også om, at komme ud på det udenlandske marked, hvor interessen for danske kvalitetsmaskiner er stor. I-Grind er en større og mere robust maskine end de andre på markedet, og det er her vi kan differentiere os, forklarer han og tilføjer:

- Vi vil gerne ind på det tyske marked, hvor det giver god mening at afsætte maskinen, da efterspørgslen er stor. Men vi har faktisk også kundeportefølje i Indien, Østrig og Luxembourg, der er interesserede, så mulighederne er store, afslutter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange muligheder

Maskinen er en neddeler, knuser eller biomasseknuser, kært barn har mange navne. Konceptet er dog enkelt. For den forædler produkter, så de får en bedre nytteværdi. Det kan eksempelvis være en halmballe, der enten bliver til strøelse, træpiller, foder eller til biogasanlæg.

Den kan ligeledes knuse træflis til industrien eller roer, kartofler og rødkål. Variationen er dermed stor, når hammermøllen, bliver taget i anvendelse. Det er kun fantasien, der sætter grænser -også i forhold til egenskaben til at skabe nye forretningsområder.

Maskinen opnår mange driftstimer i løbet af et år, hvorfor den i realiteten hurtigt giver en god timepris for de maskinstationer og entreprenører, der gør brug af den, skriver Grønning Smede & Maskinforretning.