Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny skandinavisk forhandler af danskproduceret neddeler
Grønning Smede- og Maskinforretning producerer neddeleren I-Grind, der neddeler eller knuser materialer, således de opnår forøget nytteværdi til eksempelvis landbruget, biogas og industri. Det har skabt interesse verden rundt og derfor vil der i fremtiden være en svensk forhandler af den multifunktionelle maskine, det fortæller ejer af Grønning Smede- og Maskinforretning, Claus Marcussen, i en pressemeddelelse.
- Der har igennem en længere periode været interesse fra flere lande på produktet. Nu har vi fået et mindre gennembrud med en ny svensk forhandler i form af WIP Innovation AB, hvor Peter Ingemann Wahlgren er ejer og ansvarlig for landbrug og industri. Han ser mulighederne i markedet ved at forhandle I-Grind maskinen, som de i virksomheden vil sælge og servicere, lyder det fra Claus Marcussen, der også har kundeportefølje i Indien, Østrig og Luxembourg.
WIP Innovation sælger i dag biogasanlæg og andre produkter til biogas- og landsbrugsverdenen. Derfor giver det ifølge Claus Marcussen god mening med I-Grind på svensk grund.
- Det passer godt ind i produktsortimentet hos dem, så det giver god mening med I-Grind. Men for os betyder det også, at vi får en tæt allieret samarbejdspartner i form af en svensk forhandler. Det tegner rigtig godt - og herfra skal vi så have endnu flere forhandlere tilknyttet på sigt, forklarer Claus Marcussen.
Tæt samarbejde
WIP Innovation har centralvarelager og hovedkontor i Barsebäck, mens de befinder sig lokalt i perifirien af nogle af de største svenske byer. De har længe ledt efter den mobile løsning, som I-Grind tilbyder, og så har de korte leverancetider, fordi maskinen er produceret inden for EU's grænser, været en stærk faktor for, hvorfor de nu vil sælge den danskudviklede maskine. Det fortæller Peter Ingemann Wahlgren.
- Vi kan godt lide, at der i vores forretning er kontakt med mindre producentvirksomheder, hvor alt er kvalitetssikret og produceret i Europa og hvor man kan have et tæt samarbejde. Det kan vi have med Grønning Smede- og Maskinforretning - og derfor har vi valgt at blive forhandler af I-Grind. Det er tydeligt, at Claus Marcussen brænder for sit produkt og erhverv og det smitter af, siger Peter Ingemann Wahlgren, der er ejer af WIP Innovation AB.
Hos den svenske virksomhed har de mange kunder fordelt over hele Skandinavien, mens der ligeledes er mange østeuropæiske kunder. De henvender sig primært til større landbrugserhverv. Her ser Peter Ingemann Wahlgren et markant potentiale for salget af I-Grind i fremtiden.
- Når vi fokuserer på vores forretningsområde inden for biogas, er konceptet med mobile enheder, ligesom I-Grind, klart en styrkelse og en opgradering. Nogle af de store svenske kunder vil kunne
opnå store fordele ved, at kunne flytte maskinen mellem anlæg, mens de kun skal investere i ét aktiv. Derfor ser jeg en lovende fremtid for salget af I-Grind både i Sverige og i Europa generelt,
slutter han.