Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fremtiden er - måske - ubemandet
- Det ubemandede landbrug er den ultimative form for intelligent landbrug, og den højeste standard, der kan opnås.
Med det forskningscitat åbnede Thomas Nitschke, der er faglig leder på Teknologisk Institut, sit oplæg med titlen "Er fremtidens landbrug ubemandede?". Oplægget var den del af Fremtidens Dage på Agromek.
Thomas Nitschke pegede til en start på, at den kinesiske regering har sat det som mål, at få mere autonomt, eller ubemandet, landbrug. Det skal blandt andet ske via 5G, AI - kunstig intelligens og Big Data.
Sænker maskinomkostninger
Som eksempler på, hvor man kunne få glæde af ubemandet landbrug kom Nitschke med flere eksempler.
Det ene var en dansk producent med 50 kilometer vinranker, som årligt skal overkøres otte til ti gange, med to kilometer i timen. På begge sider af ranken.
- Men det er svært at få mandskab til, og derfor har vi der et projekt med en robot, sagde Thomas Nitschke, inden han gik videre til en beregning på et amerikansk landbrug på 5.000 acres, eller godt 2.000 hektar.
Her ville det koste landmanden 103 dollars i maskinomkostninger per acre, cirka 1.800 kroner pr. hektar, med en større traktor på 618 heste og to på 420 heste. Men med 14 autonome traktorer i 100 hestes-klassen ville de rene maskinomkostninger falde til 77 dollars per acre, eller cirka 1.350 kroner pr. hektar.
To typer i Danmark
Hvor langt er vi så på en ubemandede front herhjemme?
Ifølge Thomas Nitschke har vi primært to typer robotter. Den ene er Farmdroid, som er født til at så og luge i en specifik afgrøde, mens Agrointellis Robotti er en redkabsbærende robot.
- Og så er der også eksisterende kits, der kan gøre almindelige traktorer autonome, sagde han.
Og så kører man på Teknologisk institut forsøg med visionsanalyse - altså når et redskab får input fra et kamera, der i realtid ser, genkender og skelner afgrøde fra ukrudt ved overkørsel. En teknologi der allerede lever i flere redskaber.
Desuden arbejder flere også på at bruge droner i landbruget, og nogle droner er allerede i brug. En af dem der er undervejs er Hectodrone, som vil sprøjte med en ubemandet drone.
- Den vil kunne genkende ukrudt og lave sprøjteplaner, som den så følger. Lige nu arbejder de med at få lov til at flyve autonomt. Det må de indtil 2024. Selve sprøjtningen fra droner er dog længere ude i fremtiden, for det bliver sidestillet med at sprøjte fra fly, og det må man ikke, konstaterede Thomas Nitschke.
Andre perspektiver
Efterhånden som teknologien kommer og udvikles, så ser Thomas Nitschke flere perspektiver i ubemandet landbrug. Han peger på at landbrug baserer sig på erfaring som nedarves gennem generationer. Og den proces kan machine learning og kunstig intelligens hjælpe med at sætte skub i.
- Og så vil det kunne hjælpe os med nye produktionssystemer. Det kan være at dyrke og høste flere afgrøder på samme mark samtidig, så vi opnår samdyrkningsfordele. Det kan også hjælpe os med dyrkning af flerårige afgrøder mellem afgrøder, vi kan få plads til træer og til dyrkning efter jordens bonitet på de enkelte marker, afsluttede Thomas Nitschke.
