Lyt til artiklen:

Stjernestøv og "Game Changer" til vestjysk maskinproducent

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Radrenser er som sådan ikke noget nyt for virksomheden, der i flere år ikke har haft det samme fokus på dette produktsegment.

Efter flere henvendelser fra flere nuværende kunder har virksomheder nu kastet energien i at udvikle mere på deres radrenser, og det må man sige, at de er kommet godt fra start med, da det har kastet hele fem nyhedsstjerner af sig til dette års Agromek 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
C tanden giver flere muligheder. Foto: CMN Maskintec

To stjerner til den nyudviklede C tand

Claus Nygaard, direktør for CMN Maskintec, fortæller, at et af de parameter, som kunderne nævnte flere gange, var stabilitet på tænderne. Flere havde oplevet, at tænderne enten ikke ville i jorden, hvis de havde svær og tør jord, eller også at de, når der blev renset tæt på planterne, at tanden slog for meget til siden. Det kan være på grund af jordfaste sten, og at planter derved blev renset væk.

Med den nye C tand skulle dette være løst ved, at den er meget side stabil og justerbar på affjedringen. Der er som noget helt unikt nu mulighed for blot ved at flytte en split at stille skærvinkel.

- En stor fordel er at kunden nu med samme tand og skær kan køre med skæret helt fladt ved første rensning, og med samme tand og skær ændre vinklen til mere hyppe effekt ved anden og eventuel tredje rensning.

rich-media-3
Ultralyd sensor sørger for en passende dybde. Foto: CMN Maskintec

Tre stjerner til nyudviklet dybde styring af rense skær

Denne produktnyhed kan vist godt kaldes en "game changer" inden for radrensning, mener Claus Nygaard.

For Claus Nygaard mener det er almindelig kendt, at jo dybere der arbejdes i jorden, jo flere ukrudtsfrø kan der blive aktiveret. Derfor vil dette system helt sikkert reducere mængden af fremspirede frø. Det vil desuden også mindske vandfordampningen fra jorden, ved at skærene nu kan holdes i en mere præcis øverlig jorddybde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange har oplevet, når de radrenser, at skærene varierer i den dybde de radrenser i. Dette sker ved varierende jordbonitet på grund af, at dybdehjulet enten synker eller køre oven på jorden, siger Claus Nygaard.

Nyheden her løser dybdehjulsproblemet, ved at der er monteret en ultralydssensor på hvert af parallogrammerne, de måler afstanden mellem sektionen og jorden for hver to cm ved en fremkørselshastighed på syv kilometer i timen. Signalet regulerer derfor automatisk under rensning dybden på hver sektion via computeren, der er monteret i traktoren.

- Jeg har allerede oplevet stor interesse for nyheden fra mange sider. Systemet er meget let at anvende, samt at det som ekstragevinst, nu giver chauffører mulighed for at regulere på rensedybden under arbejdet, slutter Claus Nygaard.

Tre stjerner til radrenser, der holder dybden

Se også:

Tre stjerner til radrenser, der holder dybden