Lyt til artiklen:

Tre stjerner til radrenser, der holder dybden

00:00
Hastighed: ???x
01:51

- Automatisk dybdestyring af radrensesektioner er noget helt nyt og unikt. Sådan er ordene fra ekspertbeskrivelsen af CMN Maskintecs nye intelligente dybdestyring af radrensersektion, som ved Agromek 2022 har fået tre stjerner, og prædikatet "Europanyhed".

- Grunden til vi har lavet det, det er fordi det generelle problem ude i det praktiske erhverv er, at jordboniteterne er skiftende. Det gør at kørehjulene tit synker ned, eller pludselig kører for højt, fortæller Claus Nygaard, som er direktør i CMN Maskintec.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forklarer at systemet i al sin snedighed består af ultralydssensorer, der hele tiden måler afstanden til jorden.

- Og så er der hele tiden en computer der får signaler, og kører den for højt eller for dybt, så regulerer en hydraulisk cylinder på hjulet, siger han.

Ifølge Claus Nygaard er hovedtanken, at man jo dybere man går risikerer at få ukrudt til at fremspire, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Og af samme årsag er det vigtigt at radrenseren holder de øverste to til tre centimeter.

- Her indstiller man dybden i computeren der klarer resten. Og hvis man kombinerer det med vores nye C-tand, kan man gå tættere på rækkerne, fortæller han, med reference til den nye tand, som Maskinbladet tidligere har skrevet om, og som får tildelt to stjerner ved Agromek 2022.

Ny CMN-radrenser med patent

Se også:

Ny CMN-radrenser med patent

Begge dele har CMN Maskintec patenteret, og direktøren forventer at også dybdestyringen bliver taget godt imod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et tilbagevendende problem, som vi har hørt om igennem længere tid. Så vi forventer en god modtagelse, siger han.

På Agromek 2022 vil maskinen, modsat den i videoen, være helt malet, og opstillet på podie, så dybdestyringen kan ses i aktion.